Motorola Moto G75: Ekstrem god mobil for billige penge

Christian Pedersen

1 uge siden

|

02/10/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du er på et budget, men samtidig ønsker en god mobil. Så læs med her.

Mest læste i dag

Motorola har gjort det igen med lanceringen af Moto G75, der imponerer med stærke specifikationer til en meget konkurrencedygtig pris.

Moto G75 er rettet mod dem, der ønsker en solid smartphoneoplevelse uden at sprænge budgettet, og med en pris på under 3.000 kr. lever den op til forventningerne.

Stærke specifikationer til prisen

Moto G75 drives af Snapdragon 6 Gen 3-chipsættet, hvilket sikrer en god ydelse til både hverdagens opgaver og lettere gaming.

Den kommer med 8 GB RAM og 256 GB lagerplads, som kan udvides med op til 1 TB via microSD.

Skærmen er en 6,78” FullHD+ LCD med en opdateringsfrekvens på 120 Hz og en lysstyrke på op til 1.000 nits – perfekt til dem, der vil have en flydende og lysstærk oplevelse, både i spil og til streaming. Det skriver Mobilsiden.

Kamera og batteri

Kameraerne skuffer heller ikke.

På bagsiden finder man et 50 MP hovedkamera med en Sony-sensor, der lover klare og detaljerede billeder, samt et 8 MP ultrawide-kamera til landskabsoptagelser.

Batteriet på 5.000 mAh understøtter hurtigopladning på op til 30W, så du kan komme hurtigt videre, når mobilen har brug for en opladning.

Ekstra funktioner og software

Med IP68-klassificering er Moto G75 også vand- og støvafvisende, hvilket gør den mere holdbar i det daglige.

Telefonen kører Android 14 med Motorola MyUX, og Motorola lover hele fem års OS-opdateringer og seks års sikkerhedsopdateringer – en sjældenhed i dette prisleje.

Pris og anbefaling

Moto G75 lander på det danske marked til 2.999 kr. midt i oktober.

Hvis du overvejer at købe, kan det dog være en god idé at vente lidt, da prisen sandsynligvis vil falde kort tid efter lanceringen, som det ofte er tilfældet med Motorola-telefoner.