Morten Lyhne Petersen
Når farten fordobles, firedobles modstanden fra luften, og det rammer netop elbilen særlig hårdt.
Mange danske elbilsejere har oplevet det på vej til Hamburg eller Malmø: Den rækkevidde, bilen lover i byen, krymper drastisk så snart motorvejen ruller af sted. En ny vintertest fra den tyske bilorganisation ADAC viser, hvor stort gabet faktisk er. Forbruget hos 14 testede elbiler lå i gennemsnit 57 procent over WLTP-tallene, da de blev kørt ved 130 km/t i nul graders kulde, oplyser ADAC.
Forklaringen er hverken et batteriproblem eller en konstruktionsfejl. Det er ren fysik, og loven kender alle gymnasieelever.
Luftmodstand vokser med kvadratet
Den kraft, som luften bremser bilen med, følger en simpel formel: F = ½ρv²ACw. Det centrale led er v², altså hastigheden i anden potens.
Konsekvensen er dramatisk. Som leksikonet Lex forklarer, vokser luftmodstanden med kvadratet på hastigheden, mens “den effekt, en bilmotor skal yde for at overvinde luftmodstanden, vokser endnu hurtigere, nemlig med hastigheden i tredje”.
Sat på spidsen: Fordobler du farten, bliver luftmodstanden fire gange så stor, og effektbehovet otte gange så stort. Det er den lov, der dræner batteriet, når speedometeret krydser de 100.
Tallene fra virkeligheden
ADAC’s vintertest, publiceret 22. januar 2026, satte 14 familievenlige elbiler i klimakammer ved nul grader og kørte dem ved den tyske motorvejs anbefalede fart på 130 km/t.
Den mest effektive bil var Tesla Model Y med 22,2 kWh per 100 kilometer. Audi A6 Avant e-tron Performance fulgte tæt på med 23,2 kWh og blev samlet testvinder med 441 kilometers ren motorvejskørsel.
I den modsatte ende lå BYD Sealion 7 AWD Excellence, som ifølge testen brugte 35,3 kWh per 100 kilometer.
Til sammenligning lå forbruget i ADAC’s normale forbrugstest, hvor bilerne køres mere blandet, mellem 13,4 og 29,7 kWh per 100 kilometer, viser organisationens samlede oversigt. Med 13,4 kWh er Mercedes CLA 250+ EQ den mest effektive elbil, ADAC har testet.
Hvorfor elbilen rammes hårdere
En benzinbil bruger også mere brændstof i høj fart, men oplevelsen er en anden, fordi forbrændingsmotoren spilder så meget energi i forvejen. Cirka to tredjedele forsvinder som varme.
Elmotoren omdanner derimod 85 til 95 procent af batteriets energi til kørsel. Den er så effektiv, at hver eneste ekstra newton luftmodstand kan ses direkte på rækkeviddetælleren. Der er ingen spildvarme at gemme sig bag.
Dertil kommer, at elbilens største energimæssige trumf forsvinder på motorvejen. I byen bremser bilen konstant og henter en stor del af bremseenergien tilbage i batteriet via rekuperation. Ved konstant motorvejsfart bremses der stort set ikke, og fordelen bortfalder.
Derfor kunne ingen af de 14 testede biler nå de cirka 580 kilometer fra München til Berlin uden mindst ét ladestop, da kulden og motorvejsfarten arbejdede sammen.
Sænk farten og spar 20 procent
Den gode nyhed er, at fysikkens lov også virker den anden vej. Sænker man farten fra 130 til 110 km/t, falder luftmodstanden så markant, at energiforbruget typisk falder med omkring 20 procent.
På en tur fra København til Hamburg betyder det, at et planlagt ladestop ofte kan undværes, mens den tabte tid sjældent er mere end et kvarter. For elbilsejeren er den simple fysikregel altså både forklaringen på problemet og opskriften på løsningen.
