Morten Lyhne Petersen
En ny lov i den amerikanske Kongres kan spærre Mercedes-Benz fra det amerikanske marked på grund af tyskernes kinesiske ejerkreds.
Det amerikanske Senats handelsudvalg stemte onsdag den 22. juli 2026 for et lovforslag, der skal holde kinesiske biler og bilteknologi ude af USA. Problemet er bare, at loven i sin nuværende form også rammer en af Tysklands mest markante producenter.
Lovforslaget, Connected Vehicle Security Act of 2026, sætter en grænse på 15 procent for hvor stor en andel af en bilproducent, der må være ejet af selskaber eller personer fra Kina, Rusland, Iran eller Nordkorea. Mercedes-Benz ligger over den grænse. Den kinesiske statsejede bilkoncern BAIC har en aktiepost på 9,98 procent, og Geely-stifter Li Shufu ejer 9,69 procent, hvilket samlet giver knap 20 procent kinesisk ejerskab, oplyser nyhedstjenesten American Bazaar.
Udvalgets republikanske formand Ted Cruz slog under behandlingen fast, at det aldrig er meningen at ramme tyskerne.
“Vi ville aldrig overveje” at forbyde Mercedes-Benz, sagde Cruz og tilføjede, at loven skal ændres, før den kan vedtages.
GM anklaget for at bruge loven mod konkurrent
Cruz gik under mødet skarpt til den amerikanske bilgigant General Motors. Ifølge senatoren har GM aktivt presset på for at få 15 procent-grænsen ind i lovteksten med det formål at skubbe Mercedes ud af markedet og styrke sit eget luksusmærke Cadillac.
De færdige regler får forskudte tidsfrister. Software og opkoblingsteknologi fra kinesiske leverandører må ikke bruges i biler fra 2027-årgangen, mens hardwareforbuddet først træder i kraft fra 2030-årgangen. For selve ejerskabskravet får Mercedes en overgangsperiode helt frem til 2030 og kan i mellemtiden søge om dispensation.
Mercedes forsøger at få tærsklen hævet
Tyskerne har allerede sat lobbymaskinen i gang. Selskabet arbejder for at få den kinesiske ejerskabsgrænse hævet fra 15 til 25 procent, så den matcher det loft, der gælder for underleverandører af komponenter.
Mercedes-Benz afviser samtidig, at nogen enkelt aktionær har afgørende indflydelse. Ingen enkelt ejer sidder på mere end 10 procent af aktierne, og ingen aktionær har bestyrelsesplads eller magt over de operationelle beslutninger, har koncernen oplyst til CBT News.
Bilproducenten har omfattende amerikanske interesser at forsvare. Mercedes beskæftiger mere end 11.000 medarbejdere i USA og har siden 1997 produceret over 4,5 millioner biler på fabrikken i Tuscaloosa i delstaten Alabama.
Andre europæere har allerede mærket kløerne
Historien om lovens rækkevidde er ikke ny. Det svenske mærke Polestar, der er ejet af kinesiske Geely, blev tidligere i 2026 tvunget til at indstille salget i USA efter et afslag fra det amerikanske handelsministerium. Volvo, der har samme ejer, slap derimod fri med en dispensation.
Bag lovforslaget står også en bred alliance af industri og fagbevægelse. Formanden for den amerikanske bilarbejderfagforening UAW, Shawn Fain, kalder lovforslaget “fornuftige sikkerhedsforanstaltninger mod en alvorlig trussel mod vores bilindustri”.
For Mercedes tegner regnestykket sig hurtigt til en dyr affære. Hvis producenten skal droppe kinesiske hardwarekomponenter, kan omkostningerne stige med op til 15 procent, vurderer branchekilder. En regning, der i sidste ende kan lande hos køberne, også på den anden side af Atlanten.
