Sebastian Juul
Forbrugerombudsmanden advarer: Danskklingende netbutikker snyder stadig forbrugere i stort omfang.
Hjemmesiden ligner en helt almindelig dansk webshop. Teksten er på dansk, priserne står i kroner, og navnet lyder dansk. Men varen kommer aldrig, eller den der dukker op, har intet med annoncen at gøre. Og vil du sende den tilbage, skal du selv betale forsendelsen til et lager i udlandet.
Det billede tegnede Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse den 27. oktober 2025 om udenlandske webshops med navne som johansenmode.dk, pedersen-butik.dk og elinakobenhavn.com. Butikkerne lover rabatter på kendte varer, men leverer produkter af markant dårligere kvalitet. Forsøger kunden at få pengene retur, henvises der til en returadresse i udlandet med egen betaling, eller der tilbydes et værdibevis i stedet for refusion. Forbrugerombudsmanden sender klagerne videre til politiet, fordi det kan være bedrageri.
“Det bliver stadig sværere at beskytte danske forbrugere mod svindel fra falske netbutikker. Selv når én svindelbutik lukkes, oprettes der blot en ny side under et andet navn,” sagde forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.
Slå CVR-nummeret op gratis på to minutter
Det første og vigtigste tjek tager under et minut og er gratis. En lovlig webshop skal på hjemmesiden oplyse virksomhedens navn, fysiske adresse, mailadresse og kontaktoplysninger, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på forbrug.dk. Mangler disse oplysninger, bør du droppe købet.
CVR-nummeret slår du op gratis på virk.dk. Her kan du se, om firmanavnet stemmer med webshoppen, om adressen giver mening, hvilken branche virksomheden er registreret i, og om den overhovedet er aktiv eller måske under konkurs. Selvom adressen ender på .dk, kan virksomheden være registreret helt uden for Danmark, advarer forbrug.dk.
Et andet gratis tjek: Hvem står bag domænet? For .dk-domæner kan du slå ejeren op på punktum.dk, og for andre domæner på who.is.
Nye tricks: AI-anmeldelser og lånte logoer
Fup-butikkerne er blevet mere sofistikerede. De bruger kunstig intelligens til at generere falske danske anmeldelser og profilbilleder, så anmeldelsessektionen ser overbevisende ud. De pynter sig med kendte logoer og mærkningsordninger, de ikke har ret til at bruge, oplyste Forbrugerombudsmanden.
Også CVR-nummeret kan være pure opfindelse. Nogle butikker genererer et fiktivt nummer, mens andre viser et nummer, der tilhører en helt urelateret virksomhed. Derfor er selve opslaget vigtigt: stemmer firmanavn, branche og adresse ikke med webshoppen, er det et rødt flag.
Vær også på vagt over for skæve priser med mange decimaler som 186,72 kroner og dårligt eller maskinoversat dansk. Begge dele peger på, at butikken ikke drives fra Danmark. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler desuden at kigge efter e-mærket, en dansk certificering, hvor butikken skal leve op til regler for køb på nettet. Fem tegn afslører fup-webshoppen før Black Friday gennemgår flere konkrete signaler, du kan screene en butik for.
Betal med kort, aldrig med bankoverførsel
Når du først handler, så betal med Visa, Dankort eller et andet betalingskort. Reglerne om “charge back” betyder, at banken kan trække pengene tilbage, hvis varen aldrig kommer, eller hvis der hæves uretmæssigt på kortet. Den beskyttelse har du ikke ved almindelige bankoverførsler, oplyser forbrug.dk.
Tjek også, at adressen i browseren begynder med “https” og viser en hængelås. Det betyder, at forbindelsen er krypteret, så kortoplysningerne ikke kan opsnappes undervejs.
Er du allerede faldet i fælden, anmelder du sagen til politiet via politi.dk og kontakter din kortudsteder for at få hævningen tilbageført.
