Morten Lyhne Petersen
Bilerne kørte i årtier rundt i Pyongyang, men Sverige har aldrig set en krone.
Da 1.000 fabriksnye Volvo 144 GL rullede i land i Nordkorea foråret 1974, var det Sveriges største enkeltordre til Kim Il-sungs regime. Regningen kom aldrig retur. I dag er den svenske stats krav vokset til omkring 3,3 milliarder svenske kroner, svarende til cirka 2,2 milliarder danske kroner.
Nordkorea bestrider ikke, at pengene skal betales. Landet fortsætter bare med at lade være. Det oplyser Eksportkreditnämnden (EKN), den svenske statslige eksportkredit-institution, der overtog kravet, da de svenske virksomheder aldrig fik betaling.
Handlen fra 1974 er ikke bare gæld. Den er blevet til en af de mest usædvanlige poster på nogen europæisk statsregnskab, holdt i live i mere end et halvt århundrede.
En diplomatisk fejlvurdering fra den kolde krig
I starten af 1970’erne så både svenske politikere og eksportvirksomheder Nordkorea som et lovende nyt marked. Landet fremstod som en af de mere industrialiserede økonomier i Østasien, og Sverige blev i april 1973 det første vestlige land til at anerkende regimet diplomatisk, oplyser SVT.
Volvo-ordren fulgte året efter. Det oprindelige beløb lød på omkring 600 millioner svenske kroner, som dækkede både bilerne og en større leverance af industri- og mineudstyr fra andre svenske firmaer.
Da Nordkorea ikke betalte, trådte EKN til og friholdt de svenske virksomheder for tabet. Kravet flyttede fra Volvo og de andre leverandører over til den svenske stat, hvor det har ligget lige siden.
Rykkere hvert halve år i mere end 50 år
Sverige har aldrig afskrevet gælden. Ifølge branche-analysen Safe Collections sender svenske diplomater fortsat betalingspåmindelser til Pyongyang hvert halve år, men får sjældent svar.
Kommunikationschef Beatrice Arnesson fra EKN forklarer, at gælden reelt bare vokser år for år, fordi renter og gebyrer lægges oven i det oprindelige beløb. Nordkorea er ikke uenig i regningen.
“Gælden er bekræftet af Nordkorea ved flere lejligheder. Det handler altså ikke om, at de bestrider kravet, men om, at de ikke betaler,” siger hun til det svenske medie News55.
Da SVT i 2017 fik lov at interviewe en nordkoreansk embedsmand om gælden, bekræftede sektionschef Pak Yun Sik fra det nordkoreanske udenrigsministerium det samme: “Ja, jeg kender til gælden,” sagde han og tilføjede, at landets økonomi var på vej i den rigtige retning.
Bilerne kører stadig
Volvo 144 GL blev bygget som familie- og direktionsbil i Göteborg og var på det tidspunkt en af Volvos mest solgte modeller. I Nordkorea blev bilerne først brugt som firma- og partibiler i Pyongyang, og en del af dem endte senere som taxaer i hovedstaden.
Flere af de oprindelige biler kører stadig i gadebilledet i Pyongyang mere end 50 år efter leveringen, ifølge både News55 og Safe Collections. De er blevet et fast indslag i turistfotos fra byen og et af de få håndgribelige spor af den korte periode, hvor Sverige og Nordkorea forsøgte sig med almindelig samhandel.
For den svenske stat er der ingen udsigt til, at pengene nogensinde falder. Alligevel bliver kravet vedligeholdt hvert år. Det er, som EKN formulerer det, en principsag: en gæld, der er anerkendt, skal ikke slettes, bare fordi den er svær at inddrive.
