Morten Lyhne Petersen
Kommissionens nye elektrificeringsplan gør det op til hvert medlemsland selv at sænke momsen.
EU-Kommissionen offentliggjorde i denne uge sin elektrificeringsstrategi, som blandt andet indeholder et nyt værktøj kaldet “Green VAT”. Det skal give de enkelte medlemslande mulighed for at sætte momsen ned, eller helt fjerne den, på elbiler, varmepumper og hjemmebatterier.
Ambitionen er at bryde med et årti i stå. Andelen af elektrificeret energiforbrug i EU har ligget fast omkring 23 procent i ti år, mens store asiatiske økonomier som Kina, Sydkorea og Japan alle har passeret 30 procent. Kommissionen sigter nu efter at gøre en målsætning på 46 procent i 2040 juridisk bindende.
Sikkerhedspolitik driver planen
Baggrunden er mindst lige så meget sikkerhedspolitisk som klimapolitisk. Unionen importerer over 80 procent af sin gas og over 90 procent af sin olie, og et opsving i olie- og gaspriserne efter USA-Iran-konflikten har skærpet presset på Bruxelles. Kommissionen anslår, at en fuld gennemførelse af planen kan spare unionen for omkring 200 milliarder euro i importeret fossilt brændstof frem mod 2040, svarende til cirka 1.500 milliarder danske kroner.
Frivilligt værktøj, ikke tvang
Green VAT er formuleret som en ramme, ikke som et påbud. Kommissionen åbner for, at medlemslandene selv kan skrue momsen ned på “elektrificeringsprodukter”, men det er op til hver hovedstad, om værktøjet tages i brug. På varmepumper er der langt igen: kun seks medlemslande har i dag lavere moms på varmepumper end på gasfyr.
Samtidig arbejder Kommissionen med et mål om, at husholdninger højst må betale 2,5 gange så meget for el som for den tilsvarende mængde gas. Kun Finland og Sverige overholder i dag den tærskel.
Regnestykket for en dansk elbilkøber
For en dansk elbilkøber ser regnestykket umiddelbart forlokkende ud. En elbil til 400.000 kroner indeholder med den danske momssats på 25 procent 80.000 kroner i moms. En fuld momsfritagelse ville i teorien kunne barbere netop det beløb af prisen.
Problemet er, at Danmark allerede er i en anden liga end de fleste andre EU-lande. I 2025 var syv ud af ti nye personbiler en elbil, og udrulningen er fortsat ind i 2026, hvor der ifølge Mobility Denmark blev nyregistreret 101.032 nye personbiler i første halvår, en stigning på 12,9 procent i forhold til samme periode året før.
Den udvikling betyder også, at statskassen allerede går glip af betydelige registreringsafgifter, fordi elbiler i dag er delvist fritaget. Fritagelsen indfases gradvist fra 2027 efter bilaftalen fra 2020. En yderligere momsfritagelse oven i den lave registreringsafgift vil derfor forværre det finanspolitiske hul, som Finansministeriet allerede skal lukke.
Op til Christiansborg at trykke på knappen
Kommissionen ventes at fremlægge egentlige lovforslag i fjerde kvartal af 2026, hvor også målsætningen om 46 procent elektrificering skal skrives ind i EU-retten. Men uanset hvad der besluttes i Bruxelles, ligger nøglen til den danske momsknap på Christiansborg.
Elektrificeringsstrategien indeholder desuden et mål om at fordoble EU’s varmepumpe-udrulning frem mod 2030 og hæve unionens samlede energilagringskapacitet til 200 gigawatt, op fra omkring 55 gigawatt i dag. For danske husejere, der overvejer at skifte gasfyret ud, afhænger den konkrete gevinst af, om et politisk flertal er villig til at give afkald på momsindtægter, der ligger langt over de fleste andre EU-landes niveau.
