Morten Lyhne Petersen
En ny tysk analyse peger på massive jobtab i Europas bilindustri frem mod 2040.
Op mod 726.000 stillinger i den europæiske bil-drivlinjeindustri kan forsvinde inden 2040, hvis den nuværende omstilling til elbiler fortsætter uden nye politiske greb. Det viser en ny beregning fra Fraunhofer-Institut für Arbeitswirtschaft und Organisation (IAO), som den tyske arbejdsgiverforening Gesamtmetall har bestilt, og som først blev omtalt af Politico.
Studien har fået titlen “ELAB2040” og analyserer fire forskellige politiske scenarier for den del af værdikæden, som fremstiller drivlinjekomponenter, altså motorer, gearkasser og transmissioner, til nye biler. Sektoren beskæftigede i 2024 cirka 1,6 millioner mennesker i Europa og skabte omkring 250 milliarder euro (cirka 1.865 milliarder kroner) i værditilvækst, fremgår det af rapporten.
Job-tabene ventes at komme gradvist. Frem mod 2030 er 375.000 stillinger i fare, tallet vokser til 660.000 i 2035, og senest i 2040 kan sektoren stå med et minus på 726.000 job. Det svarer til et fald i beskæftigelsen på 45 procent i den samlede europæiske drivlinjeindustri.
Tyskland står til at bløde mest
Analysen peger på, at Tyskland bliver den store taber. Værditilvæksten i tysk drivlinjeproduktion kan falde med 54,2 milliarder euro (cirka 404 milliarder kroner), og alene den tyske underleverandørindustri tegner sig for cirka 35 milliarder euro (cirka 261 milliarder kroner) af det samlede tab, viser tallene fra Fraunhofer-Instituttet.
Baggrunden er, at Europa taber terræn til USA og Kina på både produktionsomkostninger, energipriser og reguleringstempo. Elbilproduktion kræver desuden færre medarbejdere per bil end klassisk forbrændingsteknologi, og opbygningen af nye batteri- og elbilfabrikker kan derfor ikke fuldt ud opveje bortfaldet af job i den traditionelle motorproduktion.
Rapportens konklusion er skarp: “Uden indgreb risikerer Europa en permanent afhængighed af tredjelande på nøgleteknologier”, skriver forfatterne.
EU er allerede i gang med at justere 2035-forbuddet
Studien lander midt i et politisk opgør om selve forbuddet. Europa-Kommissionen har lagt op til at lempe det oprindelige krav om 100 procents nulemission fra nye personbiler i 2035 til 90 procent, så bilfabrikanterne kan kompensere de sidste ti procent gennem lav-CO2-stål, e-brændstoffer og biobrændstoffer.
EU’s klimakommissær Wopke Hoekstra kalder det i et interview med Euronews “et smart og klogt kompromis for klima og industri”. Forslaget skal fortsat godkendes af Europa-Parlamentet og medlemslandene.
Fra fabriksgulvet peger udviklingen samme vej som de dystre prognoser. Volkswagen har præsenteret en plan om at nedlægge op mod 100.000 stillinger og lukke fire tyske fabrikker som led i en historisk omstrukturering, hvor koncernen blandt andet reagerer på kinesisk konkurrence, amerikanske told-satser og pressede marginer på elbiler.
Danskerne kører på europæiske elbiler
For danske forbrugere er koblingen til den europæiske bilindustri direkte. I første halvår af 2026 blev der registreret 80.704 nye elbiler herhjemme, en stigning på 41,2 procent i forhold til samme periode året før, oplyser brancheorganisationen Mobility Denmark. Elbilerne stod for 79,9 procent af alle nyregistreringer.
Bestsellerlisten domineres af europæisk fremstillede modeller som Škoda Elroq, Toyota bZ4X og Tesla Model Y. Hvis producenterne må skære i kapaciteten og skubbe omstillingsomkostninger videre til køberne, kan det slå igennem på både priser, leveringstider og servicenetværk på det danske marked.
Fraunhofer-forskerne foreslår, at Europa satser bredere på flere drivlinjeteknologier i stedet for at satse alene på elbiler. Det er samme retning, som EU-Kommissionen selv bevæger sig i, om end i mere beskedent omfang end brancheanalytikerne efterlyser.
