Ny meningsmåling: Næsten halvdelen af danskerne siger nej til kilometerafgift

Modstanden mod at betale per kørte kilometer er markant større end opbakningen, viser en ny måling fra Epinion, som DR offentliggjorde 14. juli 2026. Kun 26 procent er positive over for en afgift, hvis den kan mindske trængsel i de fire største byer. 16 procent er hverken for eller imod, mens 7 procent svarer “ved ikke”.

Undersøgelsen falder på et politisk følsomt tidspunkt. En regeringsnedsat ekspertgruppe skal senere i år komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan omlægge sine bilafgifter.

Rapport peger på tocifret milliardgevinst

Baggrunden for debatten er et omfattende forsøg gennemført af Sund & Bælt og DTU. I forsøget registrerede omkring 2.900 frivillige bilister deres kørsel via en app fra november 2023 til sommeren 2025.

Rapporten, der blev offentliggjort i april 2026, viser en trafikreduktion på 12-22 procent i de fire største byer og 7-11 procent i forstæderne, når myldretiden regnes med. Ifølge rapporten vil en landsdækkende ordning kunne indbringe staten mellem 26 og 33 milliarder kroner om året. Etableringen anslås til omkring 500 millioner kroner, og driften vil koste cirka 600 millioner kroner årligt.

Under forsøget lå satserne mellem 0,5 og 3,25 kroner per kilometer, med de højeste takster i byzoner og i myldretiden.

Bilister føler sig ramt i forvejen

Mange danskere oplever, at bilen allerede er dyr nok. En af de adspurgte, teknisk isolatør Simon Søgaard, siger til DR, at det “er jo dyrt nok i forvejen at have en bil”, mens den studerende Younes Azzouzi kort og godt konstaterer, at det er “helt klart et stort nej tak til vejafgifter”.

Forsvarerne peger dog på trængslen som et voksende samfundsproblem. Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, kalder over for DR vejafgifter for “det bedste værktøj, vi har til at regulere trafik”. Han fremhæver, at afgifterne ikke kun handler om kø, men også om ulykker, luftforurening og støj.

Sådan gør London

Skal man et sted, hvor lignende systemer allerede kører, er London et af de tydeligste eksempler. Siden 2. januar 2026 har prisen for at køre ind i den centrale betalingszone været 18 pund per dag, svarende til omkring 160 danske kroner. Det er en stigning på 20 procent fra tidligere 15 pund. Zonen gælder hverdage fra klokken 7 til 18 og i weekender fra middag til 18.

Elbiler mistede samtidig deres fulde fritagelse og skal nu betale en reduceret takst, mens beboere i zonen får 90 procents rabat.

Politisk kamp forude

Den danske debat handler ikke kun om beløb, men også om, hvem der bliver ramt. Regeringen har varslet en større omlægning af bilafgifterne, og en ekspertgruppe ventes at aflevere sine anbefalinger til efteråret. Indtil da vil undersøgelsen fra Epinion sandsynligvis blive brugt som argument af begge sider i debatten.

For selv om Sund & Bælt-rapporten peger på massive potentielle indtægter og en mærkbar effekt på trængslen, viser stemningen blandt bilisterne, at en politisk gennemførelse langt fra er en formalitet.