Sebastian Juul
Fra 20. november bliver “køb-nu-betal-senere” officielt forbrugslån i Danmark.
Det betyder, at Klarna, Viabill og andre udbydere af afdrag og rentefri henstand skal have en egentlig tilladelse som forbrugslånsvirksomhed, og at den danske grænse for hvornår en betalingsaftale falder uden for kreditreglerne, skrumper markant.
Konkret rykker Finanstilsynet grænsen for rentefri betalingsudskydelse fra 90 til 50 dage. Tilbyder en netbutik dig at vente 60, 75 eller 90 dage med at betale uden rente, kræver det efter 20. november en tilladelse at måtte gøre det, oplyser Finanstilsynet. Hidtil har alle rentefrie betalingsordninger under 90 dage ligget uden for kreditlovgivningen.
Loven bag er dansk gennemførelse af EU’s reviderede forbrugerkreditdirektiv 2023/2225, som Folketinget vedtog i 2025, og træder i kraft om godt to uger. Allerede nu er flere dele af regelsættet beskrevet: også små køb skal kreditvurderes fra samme dato, hvilket rammer midt i Black Friday-handlen.
Hvem rammes ved kassen
Reglen rammer ikke kun de rene BNPL-udbydere. Også forhandlere, der selv tilbyder deres kunder at udskyde betalingen i mere end 50 dage uden rente, er med. Det gælder både webshops og fysiske butikker, og det gælder uanset om kreditgivning er en kerneforretning eller kun sker lejlighedsvist.
Finanstilsynet skriver direkte, at reglen omfatter alle virksomheder, der udbyder kreditaftaler til forbrugere, uanset om udlån er hovedaktiviteten eller kun en mindre del af forretningen. Også lån med sikkerhed i bil eller andet løsøre skal have tilladelse fremover.
For dig som forbruger betyder det, at antallet af “betal inden 90 dage, uden omkostninger”-knapper ved kassen bliver færre. Udbyderne skal enten lægge sig under 50 dage, hente tilladelse hjem eller skifte model.
Ansøgningsfristen er 20. november
Virksomheder, der bliver omfattet af de nye regler, skal have sendt en ansøgning til Finanstilsynet senest 20. november 2026. Dem, der søger inden fristen, må fortsætte aktiviteten mens ansøgningen behandles. Dem, der lader stå til, kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder.
Dansk Erhverv har henvendt sig til egne medlemmer med en direkte opfordring til at tjekke, om de rammes af reglen. Interesseorganisationen peger på netop skiftet fra 90 til 50 dage som den afgørende ændring for medlemsvirksomhederne.
Et marked der er vokset ind i hverdagen
“Køb-nu-betal-senere” er ikke længere en nichebetaling. En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden viste allerede i 2022, at omkring en tredjedel af danskerne har brugt en rentefri henstand eller afdragsordning ved et køb, og at knap hver fjerde har fortrudt mindst ét af de køb. Blandt de yngste var fortrydelsesandelen 46 procent. 59 procent af dem, der har haft betalingsvanskeligheder, har brugt ordningerne.
Det er den brugsflade, direktivet bygger sin stramning på. Artikel 18 i det reviderede direktiv udvider pligten til at vurdere forbrugerens kreditværdighed, så udbydere ikke blot kan trykke “godkendt” uden en reel vurdering. Selv små rentefrie rater skal fremover køre efter de samme principper som et almindeligt forbrugslån.
Den praktiske konsekvens for en dansk onlineshopper rammer fra 20. november: færre knapper med “betal om 90 dage”, skarpere kreditvurdering ved længere henstand, og en Finanstilsynet-godkendt udbyder bag de aftaler, der fortsat findes.
