Onsdag den 12. august slukkes dagslyset over dele af Europa, men zonen er så smal, at selv storbyer få kilometer udenfor går glip af mørket.
Solformørkelsen den 12. august 2026 bliver den kraftigste, der er set fra Danmark i mere end ti år. Herhjemme dækkes Solen 83-85 procent, og formørkelsen står højt på himlen mod vest lige inden solnedgang.
Men den totale fase, hvor dagen kortvarigt bliver til nat, kan kun opleves i en smal stribe hen over Nordatlanten, Island og det nordlige Spanien.
Uden for stribens få hundrede kilometer brede bane er der ingen totalitet, og forskellen mellem næsten total og total er større, end de fleste tror.
Kun i en smal stribe bliver det nat
Månens skygge rammer Jorden i det arktiske Rusland omkring middag, fejer over Grønland og det sydlige Island i den tidlige aften, og krydser derefter det nordlige og østlige Spanien lige før solnedgang. En lille flig af det nordvestlige Portugal ligger også i totalitetszonen.
Ifølge NASA varer totaliteten under to minutter for de fleste, der befinder sig i skyggens bane. Længste totalitet på 2 minutter og 18 sekunder rammer et punkt vest for Island.
I Spanien løber totalitetszonen skråt fra den nordvestlige atlanterhavskyst ned mod Middelhavet. Byer som A Coruña, Oviedo, Bilbao, León, Burgos, Zaragoza, Valencia, Palma de Mallorca og Ibiza ligger i banen, mens totaliteten indtræder omkring klokken 20.27-20.32 lokal tid.
Madrid og Barcelona ligger uden for zonen
Fælden gemmer sig i at planlægge en rejse til den nærmeste kendte by. Madrid og Barcelona virker som oplagte destinationer, men ingen af dem ligger i banen. Herfra ses en dyb partiel formørkelse med op mod 99,9 procents dækning, og det er stadig ikke det samme som total mørke.
Forskellen mellem 99 og 100 procent lyder minimal, men i praksis er den enorm. Så længe blot en tynd flig af solskiven er synlig, forbliver himlen lys nok til, at koronaen ikke træder frem, og at man ikke må tage briller af. Det er kun i selve totalitetens sekunder, at det er sikkert at kigge på Solen med det blotte øje, understreger NASA.
Vil man opleve mørket, skal man derfor være helt inde i totalitetszonen. Et par kilometers afvigelse er nok til at ende i den partielle skygge og misse hele fænomenet.
Fra Danmark ses en dyb partiel formørkelse
Danskere, der bliver hjemme, får den kraftigste solformørkelse siden 2015 og den kraftigste indtil 2048. Ifølge Lex.dk begynder formørkelsen omkring klokken 19.10 og slutter kort før klokken 21. Maksimum indtræder cirka klokken 20.03-20.05, og præcise tal for de større byer er:
-
København: 83,51 procents dækning, maksimum klokken 20.03
-
Aarhus: 84,13 procents dækning, maksimum klokken 20.03
-
Odense: 84,37 procents dækning, maksimum klokken 20.04
-
Esbjerg: 85,07 procents dækning
Solen står lavt mod vest, så frit udsyn mod horisonten er vigtigt. I den østlige del af landet forsvinder Solen bag horisonten, inden formørkelsen er helt overstået.
Briller er ikke til forhandling
Selv ved 85 procents dækning er den resterende solstråling stærk nok til at give varige nethindeskader på sekunder. Almindelige solbriller beskytter ikke. Kun briller certificeret efter standarden ISO 12312-2 er sikre til direkte kig på Solen under den partielle fase.
For danskere er valget dermed enten at rejse ned i totalitetszonen i Spanien eller på Island, eller finde et sted med frit udsyn mod vest herhjemme og se den partielle udgave. Næste gang Danmark får en tilsvarende dyb formørkelse, er ifølge Lex.dk i 2048.