Populært elselskab dømt: Har snydt kunderne

Christian Pedersen

11 uger siden

|

18/09/2024
Nyheder
Foto: Evgeny Opanasenko / Pexels
Foto: Evgeny Opanasenko / Pexels
Dette elselskab har ændret priserne på kundernes aftaler, og har dermed nu fået en dom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Elselskabet Modstrøm er blevet dømt for at vildlede sine kunder og uretmæssigt ændre deres elaftaler.

Forbrugerombudsmanden har slået hårdt ned på selskabets markedsføring og praksis, hvilket nu kan føre til tilbagebetaling for de berørte forbrugere.

Vildledende markedsføring

Modstrøm har blandt andet markedsført "gratis strøm om natten," men det viste sig, at kunderne alligevel blev pålagt omkostninger som net- og systemydelser.

Ifølge Forbrugerombudsmanden er disse udgifter ikke uundgåelige, og markedsføringen af produktet som "gratis" er derfor blevet betegnet som vildledende.

Modstrøm hævede også prisen på deres elaftaler i juni 2022 som følge af de stigende energipriser, men fortsatte med at markedsføre produktet som "gratis," hvilket yderligere forstærkede overtrædelsen af markedsføringsloven. Det skriver Inputmag.

Ulovlige prisændringer

Sagen stopper ikke ved vildledende reklame.

Modstrøm har også uberettiget ændret kundernes elaftaler.

I februar 2022 gennemførte selskabet prisændringer, som ifølge Forbrugerombudsmanden var i strid med markedsføringsloven og flere andre love.

Aftalevilkårene, som Modstrøm brugte til at begrunde prisændringerne, blev vurderet som urimelige og dermed ugyldige.

Forbrugere, der har fået ændret deres prisvilkår eller er blevet uberettiget opkrævet betaling, har muligvis ret til at få penge tilbage.

Hvis Modstrøm afviser krav om tilbagebetaling, opfordres forbrugerne til at klage til Ankenævnet på Energiområdet.dk.

Modstrøm er tidligere blevet politianmeldt for andre lovovertrædelser, og denne dom føjer endnu en alvorlig sag til selskabets historie.