IKEA følger Philips Hue med vigtig opdatering til deres Smart Home-system

Nicolai Busekist

12 uger siden

|

12/09/2024
Nyheder
Foto: IKEA
Foto: IKEA
Bedre sent end aldrig: To år efter annonceringen understøtter IKEA nu officielt Matter-protokollen til deres Smart Home-enhed DIRIGERA-hub.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

IKEA har endelig meldt ud, at deres DIRIGERA-hub har modtaget officiel Matter-understøttelse med en ny opdatering.

Med Matter-understøttelsen kan DIRIGERA fungere som bro mellem IKEA's Smart Home-enheder og andre systemer med Matter-understøttelse. Alle IKEA's smarte enheder, der gør brug af Zigbee-protokollen, kan fungere med Matter-netværk.

Hubs og broer

Philips Hue kom sidste år med en opdatering til sin Hue Bridge med understøttelse af den universelle Smart Home-standard.

En række andre producenter, som Aqara, har fuldt ud omfavnet Matter og sælger Matter-enheder, som ikke kræver separate broer eller hubs. Men store aktører som IKEA og Philips Hue gør det endnu ikke.

IKEA's CEO, Damir Smrkovic, kalder Matter-understøttelsen på DIRIGERA 'et vigtigt skridt mod at skabe en mere problemfri og interoperabel Smart Home-oplevelse'.

"Brugerne behøver ikke længere bekymre sig om kompatibilitet: alt fungerer bare sammen, enkelt og effektivt," siger Smrkovic også ifølge Bright.nl.

Smarte lamper og højttalere

Den svenske detailkædes Smart Home-hubs har altid haft integrationer til kommunikation med produkter fra Apple, Google og Amazon.

Blandt IKEA's enheder, der understøtter Matter-protokollen, finder man både lamper, højttalere, luftrensere, fjernbetjeninger og sensorer.