3 millioner danskere fuldstændig lagt ned: TDC ramt af kæmpe fejl

Christian Pedersen

4 uger siden

|

28/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En masse TDC-kunder har været uden forbindelse i nogle dage, men det er heldigvis løst nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Torsdag blev tre millioner danskere ramt af et omfattende telenedbrud hos TDC.

Fejlen lammede mobilnettet og medførte alvorlige konsekvenser for både borgere og myndigheder.

Problemerne betød blandt andet, at flere ikke kunne komme igennem til alarmcentralen, og kommuner samt politi iværksatte nødberedskaber for at sikre borgernes sikkerhed.

TDC opfordrer til nødprocedurer

Ifølge TDC var det muligt at ringe til 1-1-2 ved at tage SIM-kortet ud af telefonen, men opfordringen kom for sent for mange, der forsøgte at få hjælp.

Kommunikationschef Lasse Bjerre Sørensen oplyste, at fejlen muligvis skyldes en opdatering, men afviste, at der var tale om et cyberangreb.

Beredsskabsstyrelsen og Rigspolitiet gentog rådet om at fjerne SIM-kortet, og flere politikredse sendte patruljer på gaden for at gøre det muligt for borgere at henvende sig fysisk i nødstilfælde. Det skriver DR.

Myndighedernes reaktion

Det omfattende nedbrud ramte bredt og skabte problemer for nødkald og kommunikation hos både ældreplejen og akuttelefoner.

Aarhus Kommune iværksatte ekstra runderinger blandt ældre og udsatte borgere, mens Frederikshavn Kommune bad pårørende være ekstra opmærksomme på deres ældre familiemedlemmer.

Hovedstadens og Nordjyllands politi satte alt disponibelt mandskab på gaden, og Rigspolitiet samlede den Nationale Operative Stab for at koordinere indsatsen.

Flere spørgsmål end svar

TDC har endnu ikke givet en klar forklaring på, hvad der forårsagede det omfattende nedbrud, eller hvornår der igen kunne forventes normal drift.

Nedbruddet har dog tydeliggjort den sårbarhed, der opstår, når et samfund er afhængigt af stabile teleforbindelser.