Microsoft 'driller' Windows-brugere med Edge

Nicolai Busekist

1 uge siden

|

28/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Microsoft har tilsyneladende benyttet sig af en helt særlig måde at lokke brugere over til Edge på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Microsoft forsøgte i starten af 2024 et ret kontroversielt træk. Selskabet startede Edge-browseren uden brugernes tilladelse. Det mest bekymrende var dog, at Edge efter opstarten viste faner, der tidligere havde været åbne i Chrome.

Dengang rettede Microsoft 'problemet' uden nogen større offentlig udmelding. Nu ser det ud til, at en lignende 'fejl' er sket igen. Langt de fleste er dog enige om, at der bestemt ikke er tale om en fejl. Faktisk har Microsoft selv bekræftet, at der ikke er tale om en fejl.

Ifølge Neowin tvinger Microsoft nu Edge-browseren til at åbne og reklamerer samtidig for deres egen AI, Copilot. Samtidig opfordres brugerne til at importere data fra andre browsere til Edge - selv hvis Edge ikke tidligere har været i brug.

Bemærkelsesværdigt er det, at det denne gang er gjort ganske besværligt at afvise importen af browserdata. Brugeren skal opdage en lille 'X'-knap for at lukke opfordringen, hvilket Neowin kritiserer. Ifølge det finske medie Iltalehti kan det derfor være svært at få lukket ned for boksen på sin PC.

Microsoft lægger denne gang ikke engang skjul på, at det er en bevidst handling. En talsmand fra Microsoft fortæller til Neowin, at der er tale om en funktion, som kan deaktiveres, men det kræver naturligvis, at man ved, hvordan man gør dette.

Denne funktion kan dog først slås fra, efter at brugeren har navigeret gennem flere meddelelser i Edge, hvor de opfordres til at logge ind med en Microsoft-konto og dele deres data.

Der er generelt ikke blevet taget godt imod dette træk fra Microsoft, selvom de naturligvis er i deres gode ret til at forsøge at bruge deres operativsystem til at reklamere for både deres browser og AI - i hvert fald indtil en domstol siger noget andet.