Apples alternativ til Google Nest Hub kommer først senere i 2025

Nicolai Busekist

5 dage siden

|

06/12/2024
Gadgets
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der har været en del rygter om, at Apples alternativ til Google Nest Hub ville blive lanceret i foråret. Men nu lyder det dog, at det ikke længere er tilfældet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Apples HomePod med indbygget skærm forventes først at udkomme i anden halvdel af 2025. Ifølge analytikeren Ming-Chi Kuo skyldes forsinkelsen problemer med udviklingen af softwaren, hvilket gør, at enheden ikke bliver lanceret i år eller tidligt næste år, som der ellers har været en del rygter om.

Udskydelsen betyder, at lanceringen flyttes fra marts til efter Apples udviklerkonference WWDC, der afholdes i juni. Det betyder, at produktet formentlig først vil komme på markedet i løbet af enten juli, august eller september.

Enheden beskrives som en tablet-lignende smarthome-hub med en skærm på cirka 7 tommer, som kan placeres i hjemmet. Brugere vil kunne betjene skærmen både med stemmekommandoer og via touch, og den vil selvfølgelig kunne anvendes til mange formål.

Rygterne om produktet har floreret i længere tid. Enheden siges at være udstyret med et kamera og sensorer, der kan registrere brugerens nærhed, hvilket også vil låse op for en række af funktionerne. Det skriver mediet Tweakers.

Interfaceindstillingerne justeres nemlig alt efter, hvor langt væk brugeren befinder sig. For eksempel vil grænsefladen vise forskellige oplysninger, hvis brugeren står længere væk.

Apple forventer, at mange vil bruge enheden til videokald, selvom webbrowsing også vil være muligt. Med dette produkt ønsker Apple at styrke sin position på markedet for smarthome-enheder, hvor de ikke ligefrem kan bryste sig af at være det mest dominerende brand.

Det forlyder, at opsætningen kræver en iPhone, men efter installationen vil enheden kunne fungere selvstændigt.

Hvis du ikke er iPhone-bruger, ser det derfor ikke ud til, at du kan få glæde af det nye produkt. Hvis du derimod er det, så kan den nye enhed været det alternativ til Google Nest Hub, som du har ventet på i lang tid.