Morten Lyhne Petersen
Nye EU-regler gør det nemmere for udenlandske myndigheder at kræve parkeringsbøder hjem til Danmark.
Bilferien i Italien, Frankrig eller Tyskland kan koste flere hundrede euro i bøder, der først dukker op måneder efter hjemkomsten. En forkert drejning i en italiensk bymidte eller en manglende parkeringsskive i en fransk landsby udløser et automatisk billede af nummerpladen, og bødebrevet lander typisk i postkassen seks til otte uger senere.
I december 2024 vedtog EU nye regler, der udvider samarbejdet om at inddrive trafikbøder på tværs af grænser. De opdaterede rammer dækker nu blandt andet farlig parkering og overtrædelser af zonebaserede kørselsforbud, altså præcis den slags sager udenlandske turister oftest bliver fanget i. Medlemslandene har to et halvt år til at skrive reglerne ind i national lov, så systemet er fuldt i kraft fra midten af 2027.
Italien: Kameraet regner hver zone-indgang separat
Italienske ZTL-zoner (Zona a Traffico Limitato) er den største enkeltstående bødefælde for udenlandske turister. Store byer som Firenze, Rom, Milano og Verona har lukket de historiske centre af, så kun beboere og autoriserede køretøjer må køre ind. Ved hver zone-indgang læser et kamera automatisk nummerpladen.
Ifølge det europæiske forbrugernetværk ECC-Net kan der gå flere uger eller endda måneder, før bøden når frem, og italienske myndigheder kan forfølge sagen i op til fem år efter overtrædelsen. Fristerne er stramme den anden vej: turisten har kun 60 dage til at gøre indsigelse.
Hver kameraport regnes som en selvstændig overtrædelse. Kører man gennem tre ZTL-porte på samme eftermiddag, kommer der tre særskilte bøder, typisk omkring 80 euro pr. stk. FDM anbefaler danske bilister at parkere uden for zonerne og bruge offentlig transport ind til bymidterne, blandt andet fordi man ikke kan være sikker på, at en italiensk lejebil har tilladelse til at køre ind.
Frankrig: Blå zoner kræver skive i forruden
I Frankrig er de såkaldte zones bleues den mest udbredte fælde. Det er gratis parkeringsområder, hvor bilister skal vise en parkeringsskive med ankomsttidspunktet. Tidsgrænsen varierer efter skiltningen, typisk mellem 15 og 90 minutter. Parkerer man uden gyldig skive eller står for længe, koster det 35 euro.
En dansk P-skive fungerer i praksis, men skal være synlig i forruden og sat til det korrekte tidspunkt. Har man ladet bilen stå i flere dage uden at rotere skiven, er sagen tabt på forhånd.
Tyskland: Parkscheibe glemmes typisk hjemmefra
Tyske Parkscheibe-zoner fungerer efter samme princip som de franske. Skiltet angiver den maksimale opholdstid, og bilisten drejer skiven til den nærmeste halve time efter ankomst. Mindre overtrædelser starter omkring 20 euro og stiger med opholdstiden, mens biler, der spærrer redningsveje, kan koste trecifrede beløb. Skiven kan købes for cirka én euro på tankstationer og i boghandlere.
Sådan lander bøden i Danmark
Danmark har siden 2017 været koblet på det EU-samarbejde, der giver andre medlemsstater adgang til det danske motorregister. I dag håndterer Gældsstyrelsen tvangsinddrivelsen, når udenlandske myndigheder indsender krav, men bøden skal være på mindst 70 euro inklusive gebyrer, før den kan inddrives ad den vej.
Under grænsen er sagen ikke lukket. Det tyske forbrugercenter EVZ oplyser, at mange byer og kommuner i andre EU-lande bruger private inkassobureauer til at inddrive gæld for eksempelvis parkering og hastighedsovertrædelser. Bureauerne må dog kun kræve privatretlige krav ind, ikke offentlige bøder direkte, så små sager kan ende med henvendelser hjemme fra danske postkasser.
At ignorere bøden er sjældent en god idé. Ved gentagen indrejse kan italiensk politi tilbageholde bilen, og både franske og italienske myndigheder kan gemme sagen i årevis, før de aktiverer inddrivelsen.
