Sebastian Juul
En lynlader kan nemt koste tre til fire gange mere pr. kWh end stikkontakten i carporten.
For en 60-kWh-pakke bliver det til flere hundrede kroner i forskel pr. fuld opladning, og det rammer en hastigt voksende gruppe danskere: i første kvartal af 2026 var 80 procent af alle nye biler elbiler, og blandt private købere var andelen 95 procent, oplyser brancheorganisationen Mobility Denmark.
De tal er gode nyheder for klimaregnskabet, men de betyder også, at flere og flere nye elbilejere i disse måneder opdager, at der er stor forskel på, hvor meget man kan skrabe af laderegningen, alt efter om man vælger stikkontakten derhjemme eller en lynlader i byen.
Lynladeren koster typisk 4-5 kroner pr. kWh
Hos OK ligger prisen pr. 5. november 2026 på 4,39 kroner pr. kWh på selskabets lynladere på 100 kW og derover. En almindelig hurtiglader på 23-99 kW koster 4,19 kroner pr. kWh, mens en langsom standerboks ligger på 3,99 kroner. Priserne er inklusive moms og uden abonnement.
OK er langtfra alene i det prisleje. En gennemgang af markedet fra oktober 2026 viser, at lynladning uden abonnement typisk ligger på 3,25-4,17 kroner pr. kWh, med toppe helt op til 5,89 kroner. Tanker du en tom 60-kWh-pakke op på en lynlader til 4,39 kroner, lander regningen på 263 kroner for én opladning.
Elafgiften er sænket drastisk i 2026
Hjemme er billedet et helt andet. Folketinget har midlertidigt sænket elafgiften for husholdninger til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027, hvor den tidligere lå omkring 72,7 øre. Den samlede kWh-pris derhjemme afhænger stadig af spotprisen, altså den løbende elpris på timebasis, plus nettarif og moms, men bundlinjen er faldet markant.
Med den aktuelle afgift svinger den reelle kWh-pris derhjemme typisk mellem cirka 1,11 kroner om natten, 1,77 kroner i gennemsnit over døgnet og op mod 2,74 kroner i dagstimerne. Natteprisen alene er altså omkring en fjerdedel af, hvad OK’s lynlader koster. Det er den forskel, der over et år kan løbe op i tusindvis af kroner, hvis man kører typisk 15.000-20.000 kilometer.
Den gamle refusionsordning, som indtil nu har trukket afgiften yderligere ned for elbilejere med aftale hos en registreret ladeoperatør, er sideløbende blevet næsten uden værdi. Ordningen fortsætter formelt frem til 31. december 2030, men refusionen svarer kun til differencen mellem den aktuelle elafgift og EU’s erhvervsminimum på 0,4 øre pr. kWh, oplyser Skattestyrelsen. Når afgiften i forvejen er på minimum, giver refusionen ingen reel besparelse i 2026 og 2027.
Når et abonnement alligevel betaler sig
Men mange elbilejere kan ikke lade hjemme hver dag, og så kommer abonnementerne i spil. Et ladeabonnement giver rabat på kWh-prisen hos en eller flere operatører mod en fast månedlig betaling. Priserne starter omkring 29 kroner pr. måned og går op til 599-899 kroner for faste abonnementer med stort set ubegrænset ladning, viser en sammenligning fra oktober 2026.
Tommelfingerreglen er, at et billigt forbrugsbaseret abonnement typisk kan betale sig, hvis man lader ude flere gange om måneden, mens de dyre fastpris-abonnementer kun giver mening for kørsel på 20.000-25.000 kilometer om året eller derover. Omvendt kan priserne svinge voldsomt mellem naboaktører, og uden abonnement eller app kan den samme strøm sagtens blive 50 procent dyrere, end det behøver være. For den gruppe, der primært lader ude, kan det være værd at vide, at prisen på offentlige standere kan svinge betydeligt fra kæde til kæde.
For langt de fleste danske elbilejere er løsningen dog den samme nu, som den var før afgiftsændringen: Lad hjemme om natten, når spotprisen og trafikken på elnettet er lavest, og brug lynladerne til lange ture, hvor tiden er vigtigere end kroner og øre.
