Jesper Bengtson
Den kinesiske elbilkæmpe BYD har lovet at rejse 3.000 ultrahurtige ladestationer i Europa inden udgangen af 2026.
Hver station skal levere op til 1.500 kilowatt og fylde et batteri fra 10 til 70 procent på fem minutter. Til sammenligning topper Tesla og Ionity i dag på en brøkdel af den effekt, og det har fået konkurrenter og analytikere til at stille spørgsmål ved, om tidsplanen kan holde.
BYD præsenterede sit Flash Charging-system i Europa ved lanceringen af luksusmodellen Denza Z9 GT i Paris den 8. april 2026. De første offentlige stationer åbnede i Tyskland og Storbritannien i juni, og målet er 3.000 stationer i Europa og 300 i Storbritannien inden udgangen af 2026.
Investeringen løber op i cirka to milliarder euro, svarende til omkring 15 milliarder kroner, og hver enkelt station koster i omegnen af 580.000 euro at bygge, altså cirka 4,3 millioner kroner.
Fem minutter til 70 procent på papiret
BYDs Flash Charging bygger på selskabets nye Blade Battery 2.0 og en 1.000-volts arkitektur. På papiret kan systemet levere op til 1.500 kilowatt gennem én kabel og fylde et kompatibelt batteri fra 10 til 70 procent på fem minutter og fra 10 til 97 procent på ni minutter. Selv ved minus 30 grader tager det tolv minutter at nå fra 20 til 97 procent, oplyser BYD.
Priserne bliver sat lavt for at trække kunder til. BYD sigter efter omkring 50 pence per kilowatttime i Storbritannien, hvilket ligger et godt stykke under de gængse takster hos Tesla Supercharger og Ionity. Strategien lyder på at oplade batteribuffere om natten, når strømmen er billig, og sælge strømmen videre om dagen.
Ladepunkterne får CCS2-stik, som er standard i Europa, og bliver åbne for andre elbilmærker end BYDs egne. Kun biler med BYDs nyeste batteriteknologi får dog den fulde effekt — andre CCS-kompatible elbiler lader ved reduceret ydelse.
Konkurrenterne har taget mange år om det samme
BYD stiller sig op mod ladenetværk, som er blevet bygget over årevis. Ionity, der ejes af blandt andre BMW, Ford, Hyundai, Mercedes-Benz og Volkswagen, driver flere tusinde ladepunkter i Europa med en typisk effekt på 300-350 kilowatt, mens de første megawatt-ladere netop er sat i drift i Frankrig. Tesla har til gengæld arbejdet i mere end ti år på sit europæiske Supercharger-netværk, og selskabet er globalt for nylig rundet 80.000 ladepunkter.
Netop tempoet er kernen i skepsissen. At udrulle stationer til 580.000 euro stykket i et tempo på næsten ti om dagen kræver alt fra byggegrunde og netstik til godkendelser i mange forskellige lande, og det er ikke sket før.
Fra bilindustrien lyder der også åbne forbehold. Markus Fallböhmer, der er chef for batteriproduktion hos BMW, har udtrykt tvivl om BYDs løfte om ultrahurtig ladning. “Man skal altid være forsigtig med den slags udmeldinger”, sagde han ifølge bilmagasinet Car Sales, som Carscoops citerede i april. Han pegede blandt andet på, at batteriets levetid og pålidelighed kan lide under den ekstreme effekt.
Dansk perspektiv: ladeangst driver stadig bilvalget
Danske elbilkøbere peger fortsat på ladeinfrastruktur som en af de vigtigste bekymringer, når de skal skifte fra benzin eller diesel. Får BYD reelt rejst et europæisk lynladenet med megawatt-effekt, vil det ikke bare presse Tesla og Ionity, men også danske aktører som Clever, der i dag opkræver forskellige takster afhængigt af abonnement.
Der er dog et forbehold: langt de fleste elbiler i Europa kan i dag ikke udnytte 1.500 kilowatt. De bygger på 400-volts arkitektur og accepterer typisk mellem 250 og 400 kilowatt. BYDs egne 1.000-volts modeller er blandt de få, der reelt kan hente den lovede lynladning, og indtil flere producenter følger trop, vil den effektfulde teknologi i praksis primært komme BYDs egne kunder til gode.
BYD har i forvejen vundet markant terræn i Europa. Selskabet har mere end fordoblet sit europæiske bilsalg det seneste år og har overhalet Tesla i globale kvartalsleverancer. Om selskabet også kan omsætte den momentum til en fysisk ladenet-udrulning i europæisk regi, står tilbage at se, når de første tolv måneder er gået.
