Jesper Bengtson
Et enkelt kamera på en trafikeret indfaldsvej i Athen udstedte over 27.000 røde lys-bøder på en måned.
Sagen kom frem, da Grækenland gjorde status over et pilotforsøg med otte AI-kameraer i og omkring Athen. Kameraerne registrerede tilsammen knap 29.000 forseelser mellem 15. december 2025 og 8. januar 2026, mens systemet stadig var i test.
Værst gik det på Mesogeion Avenue i forstaden Agia Paraskevi, hvor et enkelt kamera fangede 27.736 bilister, der enten kørte over for rødt eller holdt stille på fodgængerfeltet i perioden 18. december 2025 til 22. januar 2026, oplyser den græske avis ProtoThema med henvisning til det græske digitaliseringsministerium.
Fra 26. januar 2026 er testfasen slut, og bøderne begyndte at blive udsendt digitalt til bilisternes registrerede adresser.
Grækenland ruller 2.500 kameraer ud
Pilotprojektet er starten på et landsdækkende netværk, der ifølge implementeringsselskabet Information Society S.A. kommer til at bestå af cirka 2.000 faste kameraer på højrisiko-lokationer og 500 mobile enheder monteret på offentlige transportmidler. Prislappen er 93,8 millioner euro, og hele netværket skal være aktivt inden udgangen af 2026.
Kameraerne kan automatisk registrere hastighedsoverskridelser, brug af mobiltelefon under kørsel, manglende sele, manglende hjelm på tohjulede og kørsel over for rødt.
Bøderne er betydelige. Mobilbrug og manglende sele koster 350 euro, mens en førstegangs rødlyskørsel udløser en bøde på 700 euro og 60 dages inddragelse af kørekortet.
Den græske minister for digital styring, Dimitris Papastergiou, har understreget, at målet ikke er at kradse penge ind. Initiativet prioriterer “adfærdsændring frem for bødeindkrævning”, lyder det ifølge nyhedsmediet Kurrant. Grækenland lå i 2024 nummer 25 ud af 27 EU-lande på antal trafikdræbte.
Frankrig, Spanien og Storbritannien er allerede i gang
Grækenland er ikke alene. Frankrig ruller AI-kameraer ud fra 2026, og de kan opdage brug af mobiltelefon, manglende sele og for kort afstand til bilen foran. Bøden er 150 euro og tre klip i kørekortet per forseelse, skriver Paris-mediet Sortiraparis. Antallet af tårnkameraer skal vokse fra 600 i dag til 1.700 inden 2028.
I Spanien er den nye generation af AI-kameraer allerede aktiv i mere end 80 kommuner og detekterer både mobilbrug og manglende sele, skriver Health Plan Spain. Et enkelt kamera på Calle de Alcalá i Madrid udstedte alene 1.173 bøder i de første tre uger af 2025.
Storbritannien har testet lignende systemer siden 2023, blandt andet i Cornwall, hvor et pilotkamera registrerede over 300 forseelser på 72 timer.
Nye EU-regler skærper jagten på udenlandske syndere
For danske bilister på ferie i Sydeuropa har det praktisk betydning. EU vedtog 16. december 2024 en revideret udgave af direktivet om grænseoverskridende håndhævelse af trafikregler, der udvider samarbejdet mellem medlemslandene. Medlemsstaterne har to og et halvt år til at implementere reglerne i national lovgivning, hvilket peger på midten af 2027.
Kommissionen anslår, at cirka 40 procent af de grænseoverskridende trafikforseelser i dag går ustraffet hen, fordi det er svært at identificere bilisten eller inddrive bøden. De nye regler skal lukke det hul, og det digitale opslag i køretøjsregistret bliver hurtigere.
I praksis betyder det, at en bøde udstedt af et græsk AI-kamera til en dansk bilist bliver sendt via det digitale system gov.gr eller pr. brev til den registrerede adresse i Danmark. Bødens størrelse afgøres af landet, hvor forseelsen skete, ikke af hjemlandets satser.
Hvad danske sommerturister skal være opmærksomme på
En håndfuld enkle vaner reducerer risikoen. Sele på også på bagsædet, mobilen i holderen eller lommen, og en ekstra tanke ved gule lyskryds. I flere europæiske storbyer stopper systemet ikke ved decideret rødlyskørsel, det slår også til, hvis bilen holder ind over fodgængerfeltet.
Og skulle bøden lande i eBoks efter ferien, kan der gå adskillige måneder mellem forseelse og modtagelse, alt efter hvor hurtigt det pågældende land arbejder.
