Morten Lyhne Petersen
Virksomhederne pressede medarbejderne til at bruge AI maksimalt. Nu sætter de spørgsmålstegn ved regningen.
I løbet af de seneste uger har en række af AI-bølgens mest entusiastiske virksomheder skiftet kurs. De har brændt millioner af dollars af på generative værktøjer som Claude Code og Cursor, og nu sætter de spørgsmålstegn ved, om udgifterne overhovedet skaber værdi.
Uber er det mest opsigtsvækkende eksempel. Selskabet brugte hele sit årlige AI-budget for 2026 på blot fire måneder, og direktionen er begyndt at tvivle på koblingen mellem forbruget og konkret produktudvikling. Driftsdirektør Andrew Macdonald har stillet spørgsmålet direkte: om AI-værktøjerne reelt producerer cirka 25 procent flere brugbare funktioner til kunderne, oplyser Fortune. Svaret er ifølge ham foreløbig nej.
Selskabet har som konsekvens indført en månedlig grænse pr. medarbejder pr. værktøj for at få forbruget under kontrol.
Accenture leder efter værdien
Hos konsulentkæmpen Accenture er det interne pres på medarbejderne også vendt. Tidligere på året truede ledelsen ifølge interne lydoptagelser senior-ansatte med karriereomkostninger, hvis de ikke tog AI til sig. Nu lyder tonen anderledes.
På et internt møde beskrev en af Accentures AI-strateger, at udgifterne er ved at blive et reelt problem for virksomhedens drift. Den øverste direktion spørger, om der overhovedet kommer værdi tilbage for de penge, der ryger ud af døren, skriver TechCrunch.
Det er ikke ingeniørerne, der står for det meste af forbruget. Det er medarbejdere uden teknisk baggrund, der bruger tokens på trivielle opgaver som at konvertere PDF-filer til præsentationer, fremgår det af de lækkede lydoptagelser, som 404 Media har offentliggjort.
Amazons “tokenmaxxing”-problem
Amazon stod over for en variant af samme problem. Koncernen havde introduceret en intern rangliste, der målte medarbejdernes token-forbrug på de interne AI-platforme. Resultatet blev hurtigt absurd. Ansatte satte AI-agenter til at udføre meningsløse opgaver alene for at klatre opad listen — et fænomen, som personalet selv døbte “tokenmaxxing”.
I slutningen af maj droppede selskabet ranglisten. Amazons øverste tekniske chef Dave Treadwell formulerede den nye linje i en intern besked: brug ikke AI for AI’ens skyld, men kun når det løser et reelt problem, oplyser AI Magazine.
Tallene viser et mere blandet billede
Skiftet sker, samtidig med at data faktisk viser produktivitetsgevinster ved AI-brug. En analyse fra software-platformen Jellyfish, baseret på 37 millioner pull requests fra over 200.000 udviklere, fandt, at de virksomheder, der har taget AI mest til sig, har omtrent dobbelt så stor produktion af kodeændringer som de mindst aktive. Adoptionsraten ligger på 71 procent på medianen, fremgår det af Jellyfish-rapporten fra april 2026.
Problemet for virksomhederne er ikke nødvendigvis, at AI er virkningsløs. Det er, at omkostningerne pr. produktiv handling er svære at forudsige og hurtige til at løbe løbsk, når medarbejderne får frit slag.
Den næste fase handler om regningen
For konsulentbranchen, tech-giganterne og softwareleverandørerne trænger de samme spørgsmål sig på. Hvor meget af det daglige token-forbrug producerer reelt værdi, og hvor meget er aktivitet uden formål? Værktøjer som Claude Code, Cursor og Copilot afregnes efter forbrug, og det er den variable regning, der nu får finansdirektørerne til at reagere.
Den fælles erkendelse hos Uber, Amazon og Accenture er, at en strategi med opfordring til maksimal AI-brug uden bremser ikke har holdt. De næste måneder bliver et opgør med, hvordan grænserne sættes uden at miste de gevinster, der trods alt er dokumenteret.
