Sebastian Juul
Et dødt batteri en frostmorgen er den dyreste måde at opdage, at bilen aldrig blev gjort vinterklar.
En travl weekend-tjekliste kan spare både regningen og den sene bus. Hver tredje udrykning fra vejhjælpen i Danmark gik sidste år til bilister med en bil, der ikke ville starte, og langt de fleste af dem står et andet sted ved næste frost.
I 2025 rykkede FDM Vejhjælp ud til godt 30.000 assistancer, og 10.038 af dem var starthjælp til bilens 12-voltsbatteri. Det er 33 procent af alle udrykninger og den suverænt hyppigste årsag til, at nogen må ringe efter hjælp på vejen, oplyser FDM. Sammen med punkteringer og motorfejl står de tre fejltyper for 75 procent af alle udkald.
De fleste af dem kan undgås med et tjek, der tager en time i carporten.
Batteriet er den store synder
Et bilbatteri yder dårligere, jo koldere det bliver. Ved hård frost kan et batteri miste op mod halvdelen af sin kapacitet eller helt give op, skriver FDM i sin batteri-guide. Vinterens korte ture, lys, varme sæder og rudevarme belaster samtidig batteriet ekstra, så et batteri, der klarede sidste sommer uden protest, kan sagtens strande dig i oktober.
Er batteriet mere end fire-fem år gammelt, bør du få det testet på et værksted, inden kulden sætter ind. Testen er typisk gratis og tager få minutter. Falck anbefaler at tjekke batteriets tilstand, inden frosten sætter ind, og at kontrollere, at kabler og polklemmer sidder fast og er rene.
Polklemmerne er en ofte overset detalje. Et tyndt lag irr på polerne kan være forskellen på, at bilen starter eller ej. Rengør dem med sæbevand og en blød børste, og smør dem bagefter med syrefrit fedt eller vaseline, så ilten ikke når ind til metallet igen.
Skift til vinterdæk inden temperaturen falder under 7 grader
Sommerdæk er lavet af en hårdere gummiblanding, der fungerer godt på varme veje. Når temperaturen kommer under ca. 7 grader, begynder gummiet at miste sin fleksibilitet, skriver dækkæden First Stop. Det giver dårligere vejgreb, længere bremselængde og mindre kontrol over bilen, også på tør asfalt uden sne eller is.
Mønsterdybden er mindst lige så vigtig. Lovkravet i Danmark er 1,6 mm, men både FDM og Falck anbefaler minimum 3 mm på vinterdæk. Du kan tjekke dækmønsteret med en enkelt mønt hjemmefra uden værktøj.
Bestil tid på værkstedet i god tid. Når det første frostvarsel rammer, bliver dækskifte-telefonerne røde, og der kan være lang ventetid.
Væsker og lys er den sidste halve time
Kølervæsken skal være frostsikret til mellem minus 25 og minus 35 grader celsius, anbefaler FDM i sin vinter-guide. Er den ikke det, kan vand i systemet fryse og udvide sig, og i værste fald revne slanger, køler eller motorblok. En frostmåler fra en autoforhandler koster få kroner, og de fleste værksteder tjekker gratis.
Sprinklervæske er den enkleste på listen. Skift den sommer-blå væske ud med en vintervariant, der er frostsikret til lave temperaturer. Køres der med sommersprinklervæske i frost, risikerer du både en frossen beholder og en rude, du ikke kan rense i modlys.
Bremsevæsken tjekker du samtidig under motorhjelmen. Står niveauet lavt, så bestil et værkstedsbesøg, inden kulden lægger ekstra pres på bremserne.
Til sidst: gå rundt om bilen og tjek alle lygter. Natten er lang om vinteren, og en død pære koster både bøde og udsyn.
