Morten Lyhne Petersen
Firmaet bag ChatGPT sigter mod børsdebut allerede i september, og investorpresset kan ramme private brugere.
Det ventes at blive en af de største børsnoteringer i teknologiens historie. OpenAI, virksomheden bag ChatGPT, har fortroligt sendt papirer til det amerikanske børstilsyn med Goldman Sachs og Morgan Stanley som ledende banker, og målet er en aktiedebut allerede i september 2026.
Den seneste private værdiansættelse ligger på cirka 852 milliarder dollars, svarende til omkring 5.960 milliarder kroner. Det tal blev sat under en kapitalrunde i marts 2026, og analytikerne peger på, at selskabet ved selve noteringen kan sigte efter en pris tæt på 1.000 milliarder dollars, altså cirka 7.000 milliarder kroner.
Til sammenligning var Danmarks samlede bruttonationalprodukt i 2025 omkring 3.000 milliarder kroner. OpenAI vil altså blive prissat til næsten det dobbelte af værdien af alt, hvad den danske økonomi producerer på et år.
Fortrolig ansøgning giver fleksibilitet
Ansøgningen blev sendt fortroligt til det amerikanske finanstilsyn SEC i slutningen af maj, og rapporterne blev bekræftet den 8. juni. En fortrolig ansøgning betyder, at selskabet kan gå frem og tilbage med regulatorerne og selv vælge det rette tidspunkt for offentlig fremlæggelse af regnskaber. Vinduet for selve noteringen strækker sig fra Labor Day til Thanksgiving, altså mellem starten af september og slutningen af november.
Ud over Goldman Sachs og Morgan Stanley er også JPMorgan med i konsortiet bag handlen.
Selskabets omsætning ligger på et årligt niveau omkring 25 milliarder dollars, cirka 175 milliarder kroner, men OpenAI forventes samtidig at bogføre et regnskabsmæssigt tab på 25 til 26 milliarder dollars i 2026. Netop det tab-mønster gør noteringen interessant for investorer, der er vant til at se sorte tal.
Timingen kan skride
Selv om september er det officielle mål, er der uenighed internt om, hvornår tidspunktet er det rette. Finansdirektør Sarah Friar har ifølge kilder argumenteret for at udskyde noteringen til 2027 for at give selskabet mere tid til at leve op til de skrappe rapporteringskrav, der følger med at være børsnoteret.
Rådgiverne skal derfor vælge mellem at gå på markedet i 2026 til en pris under 1.000 milliarder dollars eller at vente på et rent skud på billionen næste år. Direktør Sam Altman skulle efter sigende have afvist enhver pris under det magiske trilliontal.
Presset på gratis-brugerne
For danske brugere er spørgsmålet ikke, hvornår Altman ringer med klokken på Wall Street, men hvad det betyder for den daglige brug af ChatGPT.
En børsnotering tvinger OpenAI til for første gang at offentliggøre reviderede regnskaber og leve op til aktionærkrav om vækst og indtjening. Det kan lægge nyt pres på forretningsmodellen, hvor gratisversionen af ChatGPT indtil videre har været et rekrutteringsværktøj til de betalende abonnementer.
Konkurrencen er samtidig skarp. Rivaliserende Anthropic sendte sin egen fortrolige ansøgning knap to uger efter OpenAI og målretter også en notering i 2026. Presset for at vise investorerne hurtigt voksende omsætning kan i praksis betyde højere priser på Plus- og Pro-abonnementerne, flere annoncer i gratisversionen eller strammere brugsgrænser for ubetalte brugere.
Ekstern modvind
Selv om Elon Musks retssag mod OpenAI blev afvist i maj og dermed ryddede den mest synlige juridiske forhindring af banen inden noteringen, ligger andre problemer og lurer. En Apple-baseret sag om forretningshemmeligheder blev indgivet så sent som den 10. juli, og OpenAI skal formentlig svare på spørgsmål om både konkurrencesituation og fremtidige omkostninger til den enorme regnekraft, der driver ChatGPT.
Alligevel vil noteringen efter alt at dømme blive den største tekniske aktiedebut nogensinde, hvis den lander som planlagt. Til sammenligning noterede SpaceX sig i juni til en værdiansættelse omkring 1.770 milliarder dollars, cirka 12.400 milliarder kroner, og OpenAI vil sigte efter samme størrelsesorden.
For de danske brugere er anbefalingen enkel: vær opmærksom på ændringer i vilkårene for gratisversionen i månederne op til noteringen. Når regnskaberne først kommer på offentligt bord, kan det være svært at rulle prisstigninger eller nye datakrav tilbage.
