OnePlus løfter sløret for deres nye AI-systemer

Morten Lyhne Petersen

1 dag siden

|

28/05/2025
AI
Shutterstock.com
Shutterstock.com
Der er meget at glæde sig til!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

AI er et redskab, som har fundet vej til de fleste af vores enheder. De fleste moderne mobileenheder er udstyret med en eller anden form for AI, som er designet til at gøre enheden lettere og mere effektiv at bruge.

Nu har OnePlus løftet sløret for deres OnePlus AI, og der er i særdeleshed tale om et system, som er designet til at være både praktisk og elegant; det giver en væld af forskellige fordele, mens det på samme tid bare føles så intuitivt, at man nærmest ikke tænker over det.

Et perfekt integreret system

OnePlus vision’, som du kan læse mere om her, involverer et AI-system, som vil være din egen personlige assistent i dagligdagen. Den er designet til at gøre din dagligdag lettere, så du slipper for de kedelige opgaver og i stedet kan fokusere på det, der er mere spændende.

Der, hvor OnePlus AI virkelig skiller sig ud fra mængden, er i udførelsen af dette. Det er nemlig utroligt velintegreret i deres enheder.

Trend.dk testede for nyligt systemet i London, og der er ingen tvivl om, at rummer enormt mange muligheder i hverdagen. Det kører hurtigt og effektivt, og så er det ikke mindst enormt intuitivt at bruge – vi savner det faktisk allerede.

Der er dog en ekstra funktion, som skiller sig særligt ud: Mind Space.

Organiser dit digitale liv med Mind Space

Mind Space er et værktøj, som er bygget op omkring OnePlus AI og dets mange funktioner. Kort sagt er der tale om et sted, hvor du kan organisere nærmest alt, du bruger din mobile enhed til. Og det hele foregår ganske simpelt ved et tryk på en knap eller et swipe på skærmen.

Så snart du aktiverer funktionen, så registrerer og analyserer den straks det, du har åbent på skærmen og gemmer det i dit Mind Space. Det betyder f.eks.:

-          Den kan tage datoer og tidspunkter fra emails, beskeder og lignende og automatisk tilføje dem til din kalender.

-          Den kan give dig et koncist referat af længere tekster – og så gemmer den naturligvis teksten også, så du med et enkelt klik kan tilgå den.

-          Den kan hjælpe dig med automatisk at kæde ting sammen, hvis den ser en forbindelse.

Alle disse ting vil automatisk blive gemt i dit Mind Space, hvorfra du let kan finde dem frem igen, når du skal bruge dem. Du kommer til at kunne organisere tingene i collections – men hvis det skal gå hurtigt, så kan du også hurtigt finde dem med en kraftig søgefunktion.

Vi testede den blandt andet ved at tage et billede af en plakat fra en rockkoncert - og ud fra det kunne den på blot få sekunder lave et event, som man med ét klik kunne lave om til en kalenderevent. Se billederne herunder:

Foto: Privat

Mind Space er et perfekt redskab til dig, som gerne vil have en hverdag, som er organiseret, og hvor intet går tabt – og så foregår det på en måde, som er let og ligetil, hvor OnePlus AI gør arbejdet for dig.

Dit eget personlige system, som kun er dit

Sikkerheden er selvfølgelig noget, vi vægter højt. Ens private data er jo noget, som man gerne vil holde for sig selv – og det kan ofte være lidt svært i den moderne hverdag.

Og her har OnePlus valgt ikke at gå på kompromis. De ønsker nemlig at sikre dine data, så du ikke skal være bekymret.

Deres system er bygget op på en måde, hvor det hele gemmes, så det kun er tilgængeligt for din enhed. Og det er betryggende, med et system som dette, som kan blive så stor en del af din hverdag, og som skal lære dig godt at kende.

Til at starte med vil systemet ikke være designet til at virke på tværs af dine forskellige OnePlus-enheder, og det skyldes netop det store fokus på at sikre enhederne i så høj en grad. Det er dog en feature, vi naturligvis kan forvente i fremtiden, og det er en kæmpe fordel for dem, som f.eks. både har en smartphone og en tablet fra OnePlus.

Hvornår kan vi forvente at få OnePlus AI?

OnePlus AI er udviklet til at komme i brug på den lækre OnePlus 13S, som desværre ikke vil blive udgivet i Europa – men bare rolig, vi bliver ikke snydt. OnePlus har selvfølgelig tænkt sig at udgive systemet i vores del af verden også.

OnePlus AI er faktisk designet til at kunne blive indført på OnePlus 13, som blev udgivet tilbage i januar, og vi kan forvente at se den på disse enheder i løbet af året. Den vil formentligt komme i en opdatering, så du kan komme med på bølgen.

Derudover vil den blive indført på nye enheder, hvor den vil være bygget ind på en endnu smartere og mere effektiv måde. Det gælder deres fremtidige smartphones og tablets, som vil have en flydende integration med AI-systemet.