AI, eller kunstig intelligens, er et begreb, man ofte hører nu til dags. Selvom det stadig vækker lidt usikkerhed hos nogle, så er det for mange blevet et redskab, der bruges flittigt i dagligdagen, både til arbejde, studier og til den almindelige hverdag.
Men som med alt andet teknologi, så er AI i konstant udvikling – og hvad betyder det for vores brug af AI?
Det har den kinesiske elektronikgigant OnePlus svaret på. Og det er et svar, som vi er meget begejstrede for.
En vision om en lettere dagligdag
OnePlus har for ganske nyligt løftet sløret for deres OnePlus AI og den vision, som ligger til grund for systemet. Og i kernen af den vision er et ret simpelt ønske: At AI skal være et redskab, som er skræddersyet til den enkelte person.
I dag er AI integreret i mange aspekter af vores arbejde, såvel som vores hverdag. Den kan hjælpe os med at søge informationer, med at skrive skoleopgaver og med at lave komplekse problemløsninger på arbejdet. Den kan fikse billedredigering, så feriebillederne står skarpe, og den kan hurtigt klippe uønskede baggrundspersoner ud af billederne.
Men der er meget mere at komme efter. For OnePlus handler det nemlig om, at den skal blive din egen personlige assistent, som skal gøre netop din dagligdag lettere.
AI skal hjælpe dig med at være dig
Selvom vi måske alle bruger AI til mange af de samme opgaver, så er vi jo stadig forskellige som mennesker – og vi gør alle tingene lidt forskelligt. Og det er her, OnePlus ønsker at gøre noget helt særligt.
De vil nemlig have, at din personlige AI-assistent skal lære dig at kende. For efterhånden som den lærer dine måder at gøre tingene på, så vil den kunne tilbyde løsninger, som passer helt perfekt. Den vil kunne gøre tingene på din måde, så den kan yde en service, som går langt over det, vi kender i dag.
Denne model bygger på det, man kalder agentic AI, hvor den arbejder bedre og mere effektivt – men specifikt at den kan foretage handlinger uden at du manuelt skal bede den om det. Det handler f.eks. om, at den automatisk vil opdatere din kalender for dig, ligesom den kan hjælpe med at organisere din dagligdag gennem det smarte Mind Space, som også er på vej til elektronikgigantens enheder.
Her hos Trend.dk har vi faktisk prøvet disse nye AI-systemer, og vi er meget begejstrede. De nye features er lavet i et intuitivt og velintegreret system - du kan læse mere om OnePlus AI og det smarte Mind Space her.
Fremtiden er slet ikke så fjern, som du tror
At få en personlig AI-assistent er noget, som mange af os kender fra science fiction, og det er nok noget, de fleste af os længe har drømt om. Mange science fiction-elementer er noget, som stadig hører til langt inde i det fiktive. Men AI-assistenten er faktisk ikke noget, vi skal vente så længe på.
Selvom der stadig er lidt at vente på i forhold til det endelige resultat, så er OnePlus godt i gang med at indføre disse systemer i deres enheder; deres OnePlus AI er nemlig allerede ved at blive rullet ud på enheder i visse dele af verden, og det er netop dette, som udgør grundstenen for det system, som skal gøre vores hverdag lettere end nogensinde.