Cyberkriminelle bruger AI til at hacke: "Alle kan gøre det"

Nicolai Busekist

10 timer siden

|

20/11/2024
AI
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Med AI, eller kunstig intelligens, kan man i dag gøre en hel del - herunder også hacking. Og det er naturligvis noget, der på både den korte og lange bane kan vise sig at blive et stort problem.

Mest læste i dag

Tidligere blev hacking primært udført af en gruppe teknisk dygtige personer. Men ifølge en tidligere hacker kan alle nu hacke, hvilket man kan takke AI for.

Termen 'Artificial Intelligence' (AI) høres ofte i dag, da der er kommet et stort fokus på det i løbet af de seneste år. AI bruger algoritmer og metoder til at udføre opgaver, som tidligere krævede menneskelig intelligens. Kunstig intelligens byder på et væld af gode muligheder, men indebærer også risici.

Rogier Fischer, der har været etisk hacker siden han var 12 år og nu er CEO for cybersikkerhedsfirmaet Hadrian, har afsløret, at AI giver mange brugere mulighed for at scanne systemer for sårbarheder - og selv amatører kan gøre det uden nogen teknisk viden.  

AI og store sprogmodeller har ifølge ham gjort hacking tilgængeligt for alle, hvilket han også udtrykker en stor bekymring omkring.

"Når ny software introduceres, ser vi indenfor få timer milliarder af scanninger af denne software. Tidligere krævede det betydelig teknisk kunnen, men nu gør AI arbejdet for dig. Før skulle man være teknisk kyndig for at hacke, men nu kan alle gøre det. Det bekymrer mig," siger Fischer.

Fischers firma overvåger denne slags cyberangreb. Ifølge ham bruger kriminelle AI til eksempelvis at sende phishing-mails eller finde fejl (bugs) i systemer, som de derefter kan udnytte til at trænge ind. Og lige nu er det primært til fordel for hackerne.

"Den skala, angrebene finder sted på i dag, betyder, at man skal forsvare sig i større skala," forklarer Fischer.

Dog kan dette ændre sig på længere sigt, da AI også kan bruges til forsvar. Det ændrer dog ikke på, at det for tiden er hackerne, der har overhånden på dette punkt. Forhåbentlig er det noget, der kan ændre sig med tiden.

"De analyseværktøjer, vi kan udvikle til at opdage trusler, får et enormt løft gennem AI," afslutter han.