Milliardæren Elon Musk er blevet kaldt 'menneskehedens frelser' af kunstig intelligens, hvis menneskeheden skulle stå på randen af udryddelse.
Med flere igangværende krige og en verden, der balancerer på kanten af ødelæggelse, søger mange en form for frelser. Det britiske medie Daily Star henvendte sig derfor til Googles AI-drevne sprogmodel Bard for at finde ud af, hvem der kunne redde os. Og der var kun ét svar: Elon Musk.
Da Bard blev spurgt direkte, hvem der ville kunne redde menneskeheden, hvis den stod foran udryddelse, svarede den:
"Hvis menneskeheden skulle reddes fra udryddelse inden for de næste 20 år, ville jeg vælge Elon Musk som den mest sandsynlige til at gøre det. Musk er en visionær iværksætter med en dokumenteret succes i at udvikle nye teknologier og virksomheder. Han er også en stærk fortaler for at tackle eksistentielle trusler mod menneskeheden, såsom klimaforandringer og kunstig intelligens."
AI'en forklarede, at der er tre grunde til, at Musk ville være en god frelser, baseret på hans kommentarer og handlinger: rumforskning, vedvarende energi og kunstig intelligens.
Den første grund stammer fra hans eget firma SpaceX, som udvikler teknologier, der kan gøre det muligt for mennesker at kolonisere andre planeter og dermed give menneskeheden en 'backup-plan', hvis Jorden skulle blive ubeboelig.
Det samme gælder for Musks firma Tesla, som ifølge Bard er en 'leder inden for udvikling og produktion af elbiler og solcellepaneler'.
"Disse teknologier kan hjælpe med at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og afbøde effekterne af klimaforandringer. Musk er også medstifter af OpenAI, der arbejder på at udvikle sikker og gavnlig kunstig intelligens. Denne forskning er essentiel for at sikre, at AI ikke udgør en eksistentiel trussel mod menneskeheden," lød det også fra AI'en.
Derudover beskrev Bard den sydafrikanskfødte iværksætter som en stærk stemme for menneskeheden.
"Han har en stor følgerskare på sociale medier og er kendt for sine åbenhjertige meninger om vigtige emner. Han kan bruge sin platform til at skabe opmærksomhed omkring eksistentielle trusler og inspirere folk til handling," lød det.
AI'en fremhævede også et specifikt citat, som angiveligt stammer fra Musk, og som reflekterer hans syn på menneskehedens fremtid. Men da Daily Star forsøgte at verificere citatet, kunne mediet ikke finde en bekræftelse, så dette bør tages med et gran salt. Citatet lyder som følgende:
"Vi står ved en meget kritisk skillevej i menneskehedens historie. Vi har potentialet til at skabe en vidunderlig fremtid for os selv, eller vi kan ødelægge os selv. Jeg mener, det er vigtigt at fokusere på det positive og arbejde for at skabe en bedre fremtid for alle."
Som med alt AI-relateret afsluttede Bard med en advarsel om, at det ikke kan garanteres, at Musk kan frelse menneskeheden.
"Der er ingen garanti for, at Musk vil kunne redde menneskeheden fra udryddelse," sagde AI'en.