Jesper Bengtson
Forskere har for første gang brugt en AI-model til at designe hele virus-genomer, der bagefter virkede i laboratoriet.
Det er sket ved Stanford University og Arc Institute, og resultatet blev offentliggjort torsdag den 6. august 2026 i det videnskabelige tidsskrift Science. Studiets leder er Brian Hie, lektor ved Stanford og forsker ved Arc Institute, og hans hold har vist noget, biosikkerhedsforskere længe har frygtet: at generativ AI kan skrive et fungerende virus-genom fra bunden.
Konkret genererede holdet flere tusinde kandidat-sekvenser, udvalgte omkring 300 til laboratoriet og syntetiserede 285 af dem. 16 viste sig at være fuldt funktionelle bakteriofager, altså vira der angriber bakterier, og flere af dem slog den naturlige version af det virus, forskerne tog udgangspunkt i, i direkte laboratoriekamp.
Sådan gjorde forskerne det
Modellerne bag hedder Evo 1 og Evo 2, og de fungerer, som store sprogmodeller gør på almindeligt sprog, bare på DNA. De er trænet på enorme mængder genom-data og lærer sig at forudsige, hvad der plausibelt kommer efter en given DNA-sekvens.
Som udgangspunkt fik AI’en bakteriofagen ΦX174, et lille virus med 5.386 nukleotider og 11 gener, som forskere har arbejdet med i årtier. Ud fra dét spyttede Evo nye designs ud, som holdet efterfølgende byggede kemisk og testede mod ikke-sygdomsfremkaldende stammer af tarmbakterien E. coli. Hver af de fungerende vira havde mellem 67 og 392 mutationer i forhold til deres naturlige forgænger.
“At gå fra at designe enkelte gener til komplette genomer er et utrolig vanskeligt problem,” siger Brian Hie i Arc Institutes egen beskrivelse af arbejdet.
Biosikkerhedsforskere slår alarm
I samme udgave af Science bragte Johns Hopkins Center for Health Security en kommentar, hvor de to biosikkerhedsforskere Thomas Inglesby og Moritz Hanke advarer om, at teknologien er kørt fra reguleringen. “Evnen til at komponere virus-genomer med generativ AI findes nu; det gør styringen, der skal styre den sikkert, ikke,” skriver de i kommentaren, hvor de kalder på lovkrav i stedet for frivillige ordninger.
Hanke peger konkret på, hvad han frygter kan blive muligt, hvis modellerne trænes anderledes. “Man kunne sige: ‘Hej, genom-sprogmodel, lav en influenza-genom, der er modificeret til at være mere smitsomt eller mere dødeligt’,” siger han til Forbes.
Selve Stanford-holdet siger, at det ikke er en aktuel risiko for det, de har lavet. Evo-modellerne er bevidst afskåret fra træningsdata om virus, der inficerer mennesker, og de bakteriofager, holdet har fremstillet, kan ikke smitte mennesker eller dyr. Arbejdet er foregået efter interne biosikkerhedsprotokoller på ikke-patogene E. coli-stammer.
Ikke lige om hjørnet, men heller ikke fjern
Ikke alle forskere mener, at springet fra en lille bakteriofag til et menneskeligt patogen er kort. Tom Ellis fra Imperial College London påpeger over for Forbes, at ΦX174 er “bogstaveligt talt det mindste og letteste genom at lave”, og at et mere komplekst virus vil være langt sværere at designe generativt.
Alligevel lægger de to Johns Hopkins-forskere op til, at der bør indføres en lovpligtig kontrol af de firmaer, der fremstiller syntetisk DNA på bestilling, både af selve sekvensen der bliver bygget, og af identiteten på den, der bestiller. Ingen amerikansk lov kræver i dag nogen af delene.
Om de frivillige rammer, som feltet indtil videre har hvilet på, rækker længere, er præcis dét, biosikkerhedskritikerne stiller spørgsmålstegn ved.
