Emil Martesen
Elon Musk lagde ved SpaceX’ første regnskabspræsentation som børsnoteret selskab planer frem, som en af firmaets første ansatte kalder det rene vanvid.
Rummålet er ikke længere kun Mars. Ved SpaceX’ første kvartalsrapport som børsnoteret selskab tidligere denne uge uddybede Elon Musk en plan om at flytte tung industri ud af Jorden og op på Månen, hvor robotter skal producere de AI-computersatellitter, selskabet vil skyde i kredsløb i massiv skala.
“Vi kommer til at lande en masse tonnage på Månen. Vi kommer til at bygge fabrikkerne på Månen. Robotterne vil være en stor hjælp med det,” sagde Musk til investorerne ifølge Fortune, der har refereret præsentationen. Selv indrømmede han, at ideen “lyder helt vanvittigt”.
Regolith, robotter og elektromagnetisk katapult
Ifølge det amerikanske fagmedie Scientific American går den konkrete plan ud på at udvinde aluminium, titanium og silicium fra det såkaldte regolith, Månens støvede overflade, mens chips og lette komponenter sendes op fra Jorden. Fabrikkerne skal bemandes af humanoide robotter og drives af sol- og atomkraft for at klare Månens 14 dage lange nætter, skriver Scientific American.
I stedet for at bruge raketter til at få de færdige satellitter i kredsløb vil SpaceX bygge en elektromagnetisk katapult, en såkaldt “mass driver”, der skyder dem afsted fra måneoverfladen. Målet er en satellit-konstellation i “petawatt-skala”, der kan starte allerede i 2028, oplyser tech-mediet The Next Web.
Logikken er økonomisk. Månens svage tyngdekraft betyder, at det kræver langt mindre energi at sende noget i kredsløb derfra end fra Jorden. Musk hævder, at det på sigt kan skalere menneskehedens beregningskraft i rummet til “1.000 gange, måske en million gange” Jordens økonomi.
“Han bygger ikke en virksomhed, han bygger en nationalstat”
Blandt de skarpeste reaktioner er en fra en mand, der kender Musk fra begyndelsen. Jim Cantrell, en af SpaceX’ første ansatte tilbage i 2001 og i dag topchef for rumfirmaet Phantom Space, er tvetydigt imponeret.
“Det er det rene vanvid. Men han kommer til at gøre det, for det er sådan Elon fungerer,” siger Cantrell til Fortune. Han peger på, at Musks samlede portefølje af Starlink-satellitter, AI-datacentre, humanoide robotter, selvkørende biler og tunnelbygning i sidste ende hænger sammen som ét system beregnet til at kolonisere andre planeter.
“Han bygger ikke en virksomhed. Han bygger en nationalstat, og ingen andre nationalstater er overhovedet med i konkurrencen,” siger Cantrell.
Investorerne var mindre begejstrede
Reaktionen fra aktiemarkedet var køligere. SpaceX-aktien faldt mellem 5 og 8 procent efter regnskabet, selv om selskabets omsætning på 7,8 milliarder dollars, cirka 53 milliarder kroner, oversteg analytikernes forventning på 6,9 milliarder, oplyser IBTimes UK. Det, der bekymrede markedet, var kapitalinvesteringerne på 18,4 milliarder dollars, omkring 126 milliarder kroner, mod forventede 13,2 milliarder.
Størstedelen af pengene, cirka 16 milliarder dollars, gik til AI-infrastruktur. Musk fastholdt over for investorerne, at det ikke er udelukket, at SpaceX rammer en årlig omsætning på 1 billion dollars, omkring 6.850 milliarder kroner, allerede i 2029.
Ifølge SpaceX’ egne dokumenter til den amerikanske børsmyndighed SEC forud for børsnoteringen i juni 2026 er månefabrikkerne allerede indskrevet som en officiel del af strategien, ikke bare en Musk-ide fra en scene. Om tidsplanen holder, er en anden sag: en anden kilde i Fortunes dækning bemærker, at Musk historisk undervurderer sine egne tidsrammer med “et par år”.
