Jesper Bengtson
En af Tysklands nye vise vil bruge højere afgifter på benzin og diesel til at gøre strømmen billigere.
Forslaget kommer fra Gabriel Felbermayr, direktør for det østrigske økonomiske forskningsinstitut WIFO og siden marts 2026 medlem af Tysklands Sachverständigenrat, det tyske råd for økonomiske eksperter. I et interview om energipolitik lufter han ideen om, at billigere strøm skal finansieres direkte af dyrere fossilt brændstof.
“Jo dyrere man gør de fossile brændstoffer, jo billigere bør man gøre strøm,” lyder Felbermayrs kerneargument, refereret af det tyske fagmedie elektroauto-news. Konkret foreslår han at bruge indtægter fra brændstofafgifter til at sænke elafgifter og netgebyrer, så det bliver markant billigere at oplade en elbil.
Felbermayr blev udnævnt til rådet den 4. marts 2026 for en femårig periode og er den første WIFO-direktør nogensinde i det tyske råd.
Kritik af tysk krisepolitik
Baggrunden for udspillet er Tysklands reaktion på oliekrisen i foråret. Efter angrebene på Iran og blokaden af Hormuz-strædet vedtog Forbundsdagen den 24. april 2026 en midlertidig sænkning af energiafgiften på benzin og diesel med 14,04 cent per liter, gældende fra 1. maj til 30. juni. Inklusive moms svarer det til omkring 17 cent per liter.
Netop den beslutning kalder Felbermayr for “dårlig økonomisk politik”. Når man forsøger at dække over en knaphed, gør man den ifølge økonomen kun værre, fordi tilskud til brændstof øger den globale efterspørgsel og skubber priserne yderligere op.
Kritikken er ikke enestående. Sociale organisationer og klimaeksperter har kaldt pakken dårligt målrettet, fordi den udbetaler penge til alle bilister uanset behov i stedet for de husstande, der reelt er hårdest ramt af de høje priser.
Danmark har allerede skåret afgiften 99 procent
Interessant nok er dele af Felbermayrs opskrift allerede en realitet i Danmark, blot uden den eksplicitte kobling til benzinafgifter. Fra 1. januar 2026 er den almindelige elafgift sænket til 0,8 øre per kWh eksklusive moms, hvor den før lå på cirka 72,7 øre. Det er en reduktion på knap 99 procent, og satsen ligger nu på EU’s absolutte minimum.
Nedsættelsen gælder til 31. december 2027. For en almindelig husstand betyder det tusinder af kroner sparet årligt, mens elbil-ejerne får en ekstra fordel i kraft af det store forbrug til opladning.
Forskellen på den danske model og Felbermayrs forslag ligger i finansieringen. Danmark har ikke samtidig hævet afgifterne på benzin og diesel, så pengene til at holde strømmen billig kommer fra statskassen samlet set. Med andre ord: benzinbilisterne betaler i praksis en del af gildet gennem den almindelige skat, men uden at politikerne har italesat det.
Krisen der blev afblæst
Selve Hormuz-krisen viste sig at være mindre voldsom, end mange frygtede. Strædet, hvor omkring en femtedel af verdens olieforsyning normalt passerer, blev genåbnet i slutningen af juni 2026, efter et amerikansk-iransk aftalememorandum. Olieprisen faldt hurtigt tilbage, og Brent-noteringen lå i starten af juli omkring 70 dollar per tønde.
For Felbermayr underbygger det pointen. Andre producenter øgede produktionen, markedet tilpassede sig, og de tyske afgiftslettelser var, mener han, både overflødige og kontraproduktive.
Om forslaget om at flytte penge fra tanken til stikkontakten vinder gehør i Berlin er en anden sag. Sachverständigenrat er rådgivende, ikke besluttende, og politisk er det svært at sælge højere benzinafgifter til vælgere, der lige har oplevet rekordpriser ved standerne.
