Jesper Bengtson
På forsiden af næsten alle nyere biler sidder et lille dæksel, som de fleste bilister aldrig åbner.
Bag dækslet gemmer sig et gevindhul, der har ét bestemt formål: at fastgøre bilen, når den skal op på en bjærgningsvogn. I bilens værktøjstaske, ofte sammen med donkraften eller reservehjulet, ligger en stålkrog med gevind, som skrues ind i hullet, når bilen skal håndteres efter et havari.
På mange modeller findes der et tilsvarende punkt bagpå, og designet har været standard i årtier. Alligevel har mange bilister aldrig opdaget dækslet eller åbnet det.
Kun til fladvogn og korte lige træk
Det er vigtigt at forstå, hvad slæbeøjet er bygget til. Ifølge en teknisk gennemgang fra mekanikerbranchen er øjet ikke tænkt som et generelt bugseringspunkt. Det er konstrueret til fladbedlæsning og korte, lige træk, når en havareret bil skal op på en bjærgningsvogn.
Derfor må slæbeøjet ikke bruges til at hive en bil op af grøften, hverken til vinkeltræk eller sammen med de elastiske trækreb, der kaldes kinetiske trækreb. Et kinetisk trækreb opbygger en pludselig chokbelastning, der let overskrider øjets kapacitet.
Skal skrues helt i bund
Renaults officielle brugermanual beskriver proceduren skridt for skridt. Slæbeøjet skrues først i med hånden, så langt som muligt, og strammes derefter med hjulnøglen. Sidder det ikke helt i bund, risikerer man, at øjet river sig løs, når trækket kommer på.
Selve bugseringen skal ifølge Renaults manual foregå ved lav fart, typisk under 25 km/t, med en stiv trækstang og uden bratte opbremsninger eller acceleration.
Elbiler skal på fladvogn
For elbiler og mange firehjulstrukne modeller gælder en ekstra regel. De skal altid transporteres på fladvogn, da bugsering med hjulene på jorden kan beskadige motor, gearkasse eller batteri.
I praksis er det lille dæksel derfor mest et værktøj for vejhjælperen. Den mekaniker, der henter din bil, ved præcis, hvor øjet skal skrues i, og hvad der ligger bag den diskrete lille firkant på din stødfanger.
