Morten Lyhne Petersen
En statslig hollandsk evaluering kalder fartbøder en skjult skatteindtægt.
Konklusionen rammer ind i en dansk debat, hvor bilisters bidrag til Offerfonden netop er fordoblet til 1.000 kroner.
Rapporten er udarbejdet af DSP-groep og Bureau De Strafzaak på opdrag af det hollandske justitsministeriums forskningsenhed, Wetenschappelijk Onderzoek- en Datacentrum (WODC). Den blev offentliggjort i januar 2026 og slår fast, at bødetaksterne på 30 år er løbet fuldstændigt fra prisudviklingen.
Siden 1994 er taksterne for hollandske færdselsbøder steget med over 220 procent, mens forbrugerpriserne i samme periode kun er gået cirka 70 procent op. Forskerne konkluderer, at den hollandske stat har brugt sin kompetence til at hæve bøderne med et formål, loven aldrig var tiltænkt: at lukke huller i statsbudgettet.
En parkeringsbøde koster mere end et slag
For at illustrere, hvor skævt systemet er blevet, peger rapporten på konkrete eksempler fra det hollandske bødekatalog. En times ulovlig parkering på en handicapplads udløser i Holland et krav på 440 euro, mens mild vold mod samme person typisk afgøres med 400 euro, skriver det hollandske bilmedie Autoblog på baggrund af rapporten.
I 2023 blev der i Holland udstedt 8,3 millioner færdselsbøder, der blev afgjort administrativt uden en dommers indblanding. Dertil kommer, at en ubetalt bøde kan tredobles, hvis bilisten ikke reagerer i tide, hvilket forskerne kalder uforholdsmæssigt i forhold til lovens oprindelige idé om milde sanktioner for mindre overtrædelser.
Den hollandske regering har trods kritikken besluttet at hæve bøderne yderligere i 2026, og sagen er nu sendt videre til parlamentet. Det permanente justitsudvalg i Tweede Kamer holdt rundbordssamtale den 15. april 2026 for at vurdere, om bødeniveauet skal rulles tilbage.
Danmark fordoblede bilist-bidraget i februar
Mens hollænderne diskuterer, om bøder bruges som forklædt skat, tog Danmark et skridt i samme retning. Den 15. februar 2026 trådte en regelændring i kraft, som fordoblede bilisters bidrag til Offerfonden fra 500 til 1.000 kroner.
Bidraget rammer alle, der får et klip i kørekortet. Det vil sige ved hastighedsovertrædelser på mere end 30 procent, kørsel mod rødt, kørsel med håndholdt mobil og spirituskørsel. En bilist, der bliver målt til 40 km/t i en 30-zone, betaler nu 1.800 kroner i bøde plus 1.000 kroner til Offerfonden, altså i alt 2.800 kroner.
Pengene går ikke nødvendigvis til trafikofre. De ekstra 500 kroner pr. bøde skal blandt andet bruges på indsatsen mod partnervold og kortere sagsbehandling i Erstatningsnævnet.
FDM kalder ordningen urimelig
Den danske bilistorganisation FDM har kritiseret konstruktionen direkte. Bilisterne står for 86 procent af Offerfondens indtægter, men kun 17 procent af de støttede projekter handler om trafik, oplyser organisationen.
“Det er urimeligt, at bilister skal finansiere hjælp til ofre for andres forbrydelser, som ikke har noget med trafik at gøre,” siger Dennis Lange, chefkonsulent i FDM, i en pressemeddelelse.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har derimod kaldt det fornuftigt, at bilister betaler til ofre, fordi en stor del af de straffe, som udløser offerbidrag, falder netop i trafikken.
Det er præcis den skillelinje, den hollandske rapport sætter en streg under. Hvornår er en bøde et redskab til at gøre trafikken sikrere, og hvornår er den i praksis en afgift på det at have et kørekort?
