Morten Lyhne Petersen
Selv på splinternye ladestationer fejler 15 procent af opladningerne ifølge en ny analyse.
EU’s offentlige ladekapacitet voksede 36 procent i 2025 og er nu fordelt på over 1,2 millioner ladepunkter, viser den årlige rapport fra analyseselskabet gridX. Tæt på 12 procent af alle punkter leverer ultrahurtig ladning over 150 kW, en kategori der knap eksisterede for to år siden.
Men væksten dækker over et problem, branchen selv kalder det kritiske: pålideligheden. Selv om driftsoperatørerne rapporterer en oppetid på mellem 98,7 og 99,9 procent, lykkes kun 71 procent af opladningsforsøgene på første forsøg. Det fremgår af en amerikansk analyse af mere end 100.000 ladesessioner ved 2.400 ladere fra ChargerHelp. Tilsvarende systematiske opgørelser findes ikke for det europæiske marked, men branchen peger på samme mønster.
På helt nye stationer er succesraten 85 procent. Efter tre års drift er den faldet til 69,9 procent. Mere end en tredjedel af de fejlede opladninger sker på ladere, der ifølge operatørens systemer fungerer.
EU strammer kravet til bygninger fra 2027
Det er på den baggrund, at EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD IV) får betydning. Direktiv (EU) 2024/1275 trådte i kraft 28. maj 2024 og skal være indarbejdet i dansk lovgivning senest 29. maj 2026, oplyser Europa-Kommissionen.
Fra 1. januar 2027 skal alle eksisterende erhvervsbygninger med mere end 20 parkeringspladser have mindst ét ladepunkt per ti pladser, eller alternativt forberedende kabling til halvdelen af pladserne. For nybyggeri og større renoveringer af ikke-beboelsesbygninger med mere end fem parkeringspladser kræves mindst ét ladepunkt per fem pladser samt forkabling til halvdelen af resten.
Lejeren har fået retten fra 2026
Det danske svar trådte i kraft 1. januar 2026 med ændringer af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven. Lejere, andelshavere og ejere har nu en juridisk beskyttet ret til at få etableret et ladepunkt på fælles parkeringsareal, oplyser brancheorganisationen Dansk e-Mobilitet. Beboeren betaler selv installation, elteknisk opgradering og en eventuel reetablering.
Boligforeningen kan dog afvise, hvis ét ladepunkt per ti fælles pladser allerede er etableret. Det er samme tærskel som EU stiller til erhverv. John Dyrby Paulsen, direktør i Dansk e-Mobilitet, har kaldt loven “for uambitiøs”, fordi over hver femte dansker allerede kører elbil eller plug-in hybrid, og han mener, finansieringen bør deles med boligforeninger og stat.
Danmark vokser hurtigere end EU-snittet
Danmark står stærkt på selve infrastrukturen. Ved udgangen af 2024 var der 30.439 offentlige ladepunkter i landet, en vækst på 69,5 procent på et år, opgør brancheorganisationen Mobility Denmark. Antallet af lynladere over 100 kW voksede med 154,7 procent og nåede 3.999. Til sammenligning ligger EU-gennemsnittet for væksten i ladepunkter på 19 procent.
For danskere uden carport og hjemmeoplader afhænger regnestykket fortsat af, om den nærmeste lynlader virker, når man har brug for den.
