Nye EU-regler fra november 2026: Skarpere krav til billån, BNPL og kviklån

Fra den 20. november 2026 skal medlemslandene anvende EU’s nye forbrugerkreditdirektiv, Directive 2023/2225. Det betyder nye krav til banker, bilforhandlere og finansieringsselskaber, der i dag tilbyder lån, som ikke faldt ind under det gamle direktiv fra 2008.

Anvendelsesområdet udvides markant. Den øvre grænse hæves til 100.000 euro (750.000 kroner cirka), og en række undtagelser fjernes – blandt andet for små lån under 200 euro (1.500 kroner cirka) og for tidligere rentefrie kreditaftaler. Det indfanger blandt andet “buy now, pay later”-aftaler (BNPL) og korte forbrugslån, som hidtil har ligget i en gråzone.

Forbud mod aggressive salgsmetoder

Et af de mest mærkbare skift er forbuddet mod uanmodet kreditydelse uden for forretningslokaler. Långivere må ikke længere møde op hos forbrugeren eller ringe på døren og tilbyde et lån, der hverken er bestilt eller forespurgt.

Direktivet skal også begrænse “tied selling”, hvor en kreditaftale gøres betinget af, at forbrugeren samtidig tegner en forsikring eller et abonnement. Bundling er ikke totalt forbudt, men ekstra produkter skal være valgfrie og prises adskilt.

For markedsføring kommer der nye regler. Reklamer for kreditaftaler skal indeholde standardiserede oplysninger, så de samlede omkostninger fremgår klart og balanceret, også når annoncen vises på en mobilskærm.

Ændringer i dansk lovgivning

I Danmark er der allerede et lovforslag i høring, der oversætter direktivet til ændringer i kreditaftaleloven, markedsføringsloven, lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om finansiel virksomhed og lov om ejendomskreditselskaber.

Det danske udkast indfører ifølge advokatfirmaet Plesner blandt andet en ny paragraf, der forbyder markedsføring af kreditaftaler, hvis den antyder, at lånet forbedrer forbrugerens økonomi, eller hvis den fremhæver, hvor let eller hurtigt det er at få kreditten godkendt.

Et andet konkret krav: bilforhandlere og webshops må ikke længere bruge præudfyldte felter til at indhente samtykke til en kreditaftale. Forbrugeren skal selv sætte krydset. Kreditformidlere, der står som mellemmand mellem kunde og långiver, skal desuden registreres hos Finanstilsynet, før de må begynde at formidle lån.

Strammere vurdering af forbrugeren

Direktivets artikel 18 skærper kravet om kreditværdighedsvurdering. Långiver skal vurdere kundens indkomst, faste udgifter og øvrige økonomiske forhold på en måde, der står i forhold til lånets størrelse, løbetid og risiko. Sker vurderingen via automatiseret behandling af persondata, har forbrugeren ret til at få et menneske til at se på sagen.

Vurderingen skal foretages i forbrugerens interesse og ikke i långivers, præciseres det i det danske lovudkast. I praksis betyder det, at en bilforhandler, der vil sælge en bil til 250.000 kroner på 84 måneders finansiering, ikke kan nøjes med et hurtigt kredittjek ved skranken.

Fortrydelsesret og loft over renter

Forbrugeren får fortsat 14 kalenderdage til at fortryde en kreditaftale uden at oplyse nogen grund. Har långiver ikke leveret aftalevilkår og obligatoriske oplysninger, kan fristen forlænges helt op til 12 måneder og 14 dage efter aftalens indgåelse.

Direktivet pålægger desuden medlemslandene at indføre foranstaltninger, der forhindrer urimeligt høje renter, årlige omkostninger i procent (ÅOP) eller samlede kreditomkostninger. Loftet kan tage form af direkte rentelofter eller forbud mod bestemte gebyrer, men den konkrete model overlades til hvert enkelt land.

Danmark skal have de nationale regler vedtaget senest 20. november 2025, og de gælder fra 20. november 2026. Fra den dag skal alle nye aftaler om billån, mobilfinansiering, kviklån og BNPL leve op til de nye krav — uanset om lånet ydes af en bank, en bilforhandler eller en ekspedient i en møbelforretning.