Morten Lyhne Petersen
En tre-hjulet studenterbil fra Utah kørte 2.145 miles på en gallon brændstof og ydmygede hele feltet.
Med det resultat satte holdet fra Brigham Young University en ny standard for, hvad et hjemmebygget køretøj kan presse ud af en dråbe ethanol. Omregnet til danske mål svarer det til omkring 912 kilometer per liter.
Bilen vejer 108 pund, har tre hjul, et enkeltcylindret stempel og bruger kun 30 milliliter ethanol på at gennemføre konkurrencens 10 miles (cirka 16 km). Chaufføren ligger fladt på ryggen og kigger ud over sine egne tæer for at presse luftmodstanden i bund, oplyser ingeniørstuderende på holdet.
Sejren faldt på Indianapolis Motor Speedway i maj og var BYU’s tredje førsteplads i Shell Eco-marathon på fire år. Næste år flyver holdet til Qatar til det globale mesterskab.
Slog andenpladsen med 122 mpg
Konkurrencereglerne kræver, at bilerne kører fire omgange på den 2,5 miles lange bane (cirka 4 km) inden for 35 minutter og holder en minimumshastighed på cirka 27 km/t. Brændstofforbruget bliver målt med pinlig præcision, og holdet med færrest milliliter pr. mil vinder.
BYU’s tal blev 2.145 miles per gallon. Andenpladsen lå 122 mpg bagud, mens tredjepladsen blev distanceret med næsten 900 mpg, skriver lokalavisen Daily Herald fra Provo.
Klubpræsident Camille Nobrega gav holdet æren for resultatet:
“Vi har arbejdet så hårdt, og jeg er taknemmelig for alle medlemmerne af holdet og deres engagement.”
Den tekniske tilgang er ifølge andenårsstuderende Kenji Prince at jage hver eneste lille forhindring, der bremser bilen: alt det, holdet gør for at forbedre køretøjet, handler om at finde ud af, hvad der sinker det, og hvordan det kan komme længere med mindre kraft.
Carbon, ethanol og en chauffør på ryggen
Selve bilen er bygget op om et karrosseri i kulfiber, en gammel benzinmotor er ombygget til at køre på ethanol, og friktionen i hjullejerne er presset så langt ned, som holdet har kunnet. Ethanol er valgt, fordi det tåler højere kompression end almindelig benzin.
Inde i cockpittet er der ikke plads til mere end en lille chauffør. Bilen kræver en fører på under 162 centimeter og højst 54 kilo, der kan ligge ned hele løbet og styre bilen ved cirka 37 km/t uden at bruge bremsen unødigt.
Det er et holdarbejde, understreger faglig vejleder og professor Dale Tree:
“Ingen enkeltperson bygger en hel bil. Det er et hold af ingeniører, der skal bygge hver enkelt komponent af bilen.”
DTU klar i Polen om en uge
Mens amerikanerne vinkede til Qatar, gør danskerne klar til deres egen titelkamp. DTU Roadrunners fra Danmarks Tekniske Universitet er forsvarende europæiske mestre og stiller op til Shell Eco-marathon Europe i slutningen af juni på Silesia Ring i Polen.
Holdet har et solidt CV at trække på. Siden 2005 har DTU’s UrbanConcept-bil Dynamo vundet 15 ud af 21 europæiske løb, og i 2015 satte den daværende Dynamo 11.0 alias DTU Phoenix en bemærkelsesværdig markør med 665 km på en liter ethanol på Ahoy-banen i Rotterdam, fremgår det af en oversigt over holdets historik.
Det tal er stadig respektabelt, men ligger langt fra BYU’s 912 km/l. Forskellen skyldes blandt andet, at amerikanerne kører i Prototype-klassen, der tillader ekstreme, kile-lignende konstruktioner, mens DTU’s Dynamo stiller op i UrbanConcept-klassen, hvor bilerne skal ligne en almindelig firehjulet bybil med dør, lygter og siddende fører.
Når DTU kører i Polen, er det dermed ikke amerikanerne, de møder direkte. Men presset for at hente flere kilometer ud af hver dråbe vokser, hver gang en konkurrent flytter overliggeren.
