Sebastian Juul
Den rene elpris er 34 procent højere end for et år siden, og i oktober er den gennemsnitlige kilowatt-time nær fordoblet.
Danske elkunder er på vej mod det dyreste år siden energikrisen i 2022. Gennemsnittet for den rene elpris i årets første ni måneder har ligget på 0,80 kroner per kilowatt-time i Vestdanmark (DK1) og 0,81 kroner i Østdanmark (DK2). Det er en stigning på 34 procent i forhold til samme periode sidste år, oplyser energiselskabet Norlys i en pressemeddelelse. Det er også 41 procent over gennemsnittet for årene efter energikrisen.
For en husstand med et årsforbrug på 4.000 kilowatt-timer svarer stigningen på den rene elpris til en merudgift på omkring 800 kroner over et år, før skatter og tariffer. Særligt tredje kvartal har trukket prisen op: her nåede gennemsnittet 0,85 kroner i DK1 og 0,86 kroner i DK2.
Gassen trækker elprisen op
Forklaringen handler i vid udstrækning om gasmarkedet. Ellen Trolle, direktør for Norlys’ energiforretning, peger på konflikten mellem USA, Israel og Iran som den udløsende faktor.
“Gasprisen tog et markant hop op, da USA og Israel indledte konflikten med Iran. Siden har situationen omkring Hormuz-strædet været med til at holde gaspriserne oppe,” siger hun i pressemeddelelsen, der er omtalt af Dansk Fjernvarme.
Selv om Danmark og resten af Europa i dag henter mere strøm fra sol og vind end tidligere, er der perioder, hvor den vedvarende energi ikke rækker. Så må gasfyrede værker levere resten, og dermed er det ofte gassen, der sætter prisen i de dyre timer. Trend.dk har tidligere beskrevet, hvordan gassen er tilbage på 2022-niveau og rammer elprisen.
Niveauet er dog stadig et stykke fra selve energikrisen. I de første tre kvartaler af 2022 lå gennemsnitsprisen over 1,50 kroner per kilowatt-time, fremgår det af Norlys’ opgørelse. Hertil kommer, at den almindelige elafgift fra 1. januar 2026 er sat markant ned til 0,8 øre per kilowatt-time, skriver iNPUT. Afgiftslettelsen gælder også i 2027 og er faktisk større end den gennemsnitlige stigning i spotprisen, så den samlede regning på forbrugerens årsopgørelse kan ende lavere end sidste år.
143 dage med vilde udsving
Udsvingene mellem døgnets dyreste og billigste timer er samtidig blevet langt større. I DK1 har der i år været 143 dage, hvor forskellen mellem højeste og laveste timepris var mindst én krone per kilowatt-time. I DK2 er tallet 141 dage. Til sammenligning var det tilsvarende antal 36 og 44 dage i 2023.
Det er netop i de udsving, besparelsen ligger. Flytter man 50 kilowatt-timer om måneden fra en dyr time til en billig time med én krones forskel, er der 50 kroner at hente. For familier med elbil, varmepumpe eller tørretumbler er beløbet markant større over et år.
“Jeg kan godt forstå, at forbrugerne kan blive bekymrede, når de hører om stigende elpriser, men det er vigtigt at huske på, at vi står et helt andet sted” end under energikrisen, siger Ellen Trolle i pressemeddelelsen.
Sådan rammer du de billige timer
Konkret anbefaler Norlys at lægge opladning af elbil, vask og opvask på de timer, hvor prisen er lavest. Det er typisk om natten og midt på dagen, når solcellerne producerer mest, og timepriser kan tjekkes dagen før på apps og hos de fleste elselskaber. Trend.dk har tidligere gennemgået, hvordan spidslast kan koste op mod ni gange så meget som nattestrøm, og hvordan en gratis MitID-tjeneste viser forbruget time for time.
Prisudmeldingen gælder for den rene råpris på elbørsen. Oven i skal lægges transporttariffer, moms og den reducerede elafgift, før den endelige kilowatt-time-pris ligger på elregningen.
