Morten Lyhne Petersen
Telenor blokerede 40 millioner digitale angreb mod danske kunder i årets første tre måneder.
Hver eneste dag forsøger i gennemsnit 449.000 cyberangreb at ramme danske brugere på Telenors net. Det svarer til omkring fem angreb i sekundet døgnet rundt, oplyser teleselskabet i en opgørelse for første kvartal 2026.
Samlet blev 40.486.684 angrebsforsøg blokeret i januar, februar og marts. Det er en stigning på 85 procent sammenlignet med samme periode året før, og intensiteten ligger nu på omkring 312 angreb i minuttet.
“Vi gør det trygt ved at blokere flere end fem digitale cyberangreb i sekundet. Tidligere toppede angrebene i enkelte kampagner, men nu ligger niveauet højt hele tiden,” siger Christian Hoffmann, privatkundedirektør hos Telenor.
Botnet-forsøg er eksploderet
Den mest markante ændring er væksten i botnet-aktivitet. Telenor registrerede over 10 millioner botnet-forsøg i første kvartal mod blot 1,3 millioner i samme kvartal året før, en stigning på næsten otte gange på et enkelt år.
Et botnet er et netværk af kaprede enheder, for eksempel routere, telefoner eller smarte hjemmeapparater, som de kriminelle styrer i baggrunden uden at ejeren ved det. Enhederne bliver brugt til at sende svindelbeskeder, omdirigere trafik eller deltage i større angreb mod andre mål.
“Cyberkriminelle forsøger i stigende grad at kapre almindelige enheder i hjemmet. Det kan være routere, telefoner eller smart-enheder, som derefter kan misbruges i baggrunden til svindel eller angreb, uden at ejeren opdager det,” siger Christian Hoffmann.
AI gør falske beskeder svære at gennemskue
Stigningen falder sammen med, at kunstig intelligens ændrer hele billedet af digital svindel. I en analyse fra januar 2026 vurderer 94 procent af adspurgte ledere, at AI bliver den vigtigste forandringskraft inden for cybersikkerhed i det kommende år.
“AI-udviklingen betyder, at både virksomheder og hackere accelererer deres kapaciteter i et tempo, som vi aldrig har set før,” siger Martin Skjold Jensen fra Capgemini.
For den enkelte dansker viser det sig som phishing-mails uden stavefejl, falske pakkebeskeder fra PostNord eller GLS, og forsøg på at lokke MitID-koder ud af folk via falske login-sider.
Fem hurtige tjek inden du klikker
Digitaliseringsstyrelsen anbefaler på myndighedsportalen Sikkerdigital.dk, at man holder fast i fem vaner, når en uventet besked dukker op:
-
Send aldrig personlige oplysninger som kontonummer, personnummer eller koder via sms eller mail.
-
Vær opmærksom på dårlige oversættelser og sproglige fejl, som en seriøs afsender ikke ville lave.
-
Tjek om linket i beskeden stemmer med afsenderen, eller gå selv direkte til hjemmesiden.
-
Pas på beskeder, der presser dig til at handle med det samme.
-
Mistænk uventet kontakt fra virksomheder, du ikke har en relation til.
Myndigheden gør samtidig opmærksom på, at et telefonnummer kan være forfalsket via såkaldt spoofing, så et opkald fra et tilsyneladende dansk nummer godt kan være fup.
