Trend DK
Forside Mobil Milepæl nået: Apple har solgt 3 milliarder iPhones

Milepæl nået: Apple har solgt 3 milliarder iPhones

Milepæl nået: Apple har solgt 3 milliarder iPhones

Apple har godt gang i salget.

Lige nu læser andre

Der blev skrevet historie, da Apples topchef Tim Cook afslørede, at selskabet nu har rundet tre milliarder solgte iPhones.

En præstation, der understreger telefonens ikoniske status, men også rejser spørgsmålet: Kan succesen fortsætte?

Fra niche til global hvermandseje

Da den første iPhone kom på gaden i 2007, var det næppe mange, der forudså, at Apple ville sælge tre milliarder af slagsen.

Den første milliard blev nået i 2016. I 2021 mente analytikere, at to milliarder var passeret.

Læs også

Nu er det bekræftet, at det tredje nul er sat.

Salget har især fået et nøk opad i 2025, hvor Apple har oplevet en markant vækst.

I andet kvartal alene rundede omsætningen 94 milliarder dollars, hvilket er en stigning på 10 procent i forhold til samme periode sidste år. Det skriver Mobilsiden.

iPhone 17 står med arven i hånden

Mange peger på, at salgsboomet delvist skyldes frygt for kommende importtariffer.

En del forbrugere har muligvis fremskyndet deres køb af frygt for prisstigninger.

Samtidig rejser det forventningerne til iPhone 17-serien, som efter planen lanceres til september.

Rygterne taler om en ny ultratynd model kaldet Air, men spørgsmålet er, om det er nok til at overbevise kunderne om endnu en opgradering.

“Vi har aldrig solgt flere iPhones i et andet kvartal,” udtalte Tim Cook.

Tiden vil vise, om Apple kan holde fast i tempoet, eller om markedet begynder at mættes.

Indtil videre er der dog ingen tvivl: iPhone-feberen lever stadig i bedste velgående.

Læs også

Ads by MGDK