Denne kvinde købte smartphone i Elgiganten - men æsken gemte på alt andet end en ny mobil

Christian Pedersen

1 dag siden

|

13/04/2025
Mobil
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Hun fik sig noget af en overraskelse, da hun åbnede telefon-æsken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Da Linn Pshdar på ni år glædede sig til at pakke sin nye smartphone ud, var stemningen høj.

Familien havde netop investeret i en ny mobil fra Elgiganten, og planen var at filme det hele i en klassisk 'unboxing'-video.

Men da æsken blev åbnet, forsvandt begejstringen på et splitsekund.

I stedet for en funklende ny telefon, lå der nogle tilfældige metaldele i kassen – ingen mobil i sigte.

"Vi forstod ingenting – var helt chokerede og meget kede af det og skuffede," fortæller Linn til SVT. Det skriver mediet SVT.

Elgiganten afviste først at tage ansvar

Chokket blev ikke mindre, da familien straks vendte tilbage til Elgiganten for at få afklaret sagen.

De havde både kvittering og billeddokumentation, men oplevede ifølge eget udsagn, at butikken ikke tog dem alvorligt.

“Vi bad om at få snakket med den ansvarlige for butikken, men vedkommende kom ikke engang og så videoen eller snakkede med os,” siger faren, Rasan Aziz.

Butikspersonalet henviste i stedet til kundeservice via e-mail.

Politiet er nu involveret

Efter medieomtalen er Elgiganten dog trådt ind i sagen. Ifølge virksomhedens PR- og kommunikationschef Linnea Cederquist, er der mistanke om bedrageri, og sagen er nu meldt til politiet.

"Jeg ved ikke præcis, hvordan det er sket, men det er et bedrageri," udtaler hun.

Familien har siden modtaget en ny mobil og en kompensation – men oplevelsen har efterladt en bitter eftersmag.