YouSee laver kæmpe ændring fra 1. juli: Rammer samtlige kunder

Christian Pedersen

5 dage siden

|

10/04/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du er kunde hos YouSee, så læs lige med her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Danmarks største tv-udbyder, YouSee, hæver priserne på samtlige tv-pakker fra den 1. juli 2025.

Det bliver den anden prisstigning på under ét år – og denne gang rammer ændringen både traditionelle tv-pakker og streamingbaserede løsninger.

Moms på ophavsret gør tv dyrere

Årsagen er ikke blot stigende driftsomkostninger, men en ny lov, der fra juli pålægger tv-udbydere at opkræve moms af ophavsret.

Det får direkte betydning for, hvad danskerne skal betale for deres tv-underholdning.

Ifølge YouSee sker det på baggrund af politisk vedtagne regler, som selskabet ikke har indflydelse på.

“Vi er desværre nødt til at hæve priserne for at leve op til de nye krav,” lyder det i selskabets besked til kunderne. Det skriver Flatpanels.dk.

Op til 30 kroner mere om måneden

Stigningen varierer afhængigt af abonnementstype.

Minipakken stiger fra 229 til 242 kroner, mens grundpakken lander på 393 kroner – 14 kroner mere end før.

Mellempakken får et ny prisskilt på 674 kroner, og fuldpakken passerer nu 800-kronersmærket med en månedlig pris på 827 kroner.

Kunder med Play-pakker – YouSees internetbaserede tv-løsning – slipper heller ikke.

Her stiger prisen med 30 kroner på tværs af alle abonnementer.

Hvornår siger danskerne stop?

Tv-kunder har allerede mærket flere prisstigninger de seneste år.

Januar bød på op til 50 kroner ekstra for fuldpakken, og nu rammer endnu en omgang.

Spørgsmålet er, hvor længe forbrugerne vil finde sig i udviklingen, før streamingtjenester overtager helt.