Emil Martesen
Filtrerede afgasser fra moderne benzinbiler bliver langt mere skadelige for lungerne, når sollys får fat i dem.
Efter Dieselgate-skandalen blev dieselmotoren i årevis udpeget som den store miljøsynder. Men et internationalt studie ledet af Helmholtz Munich og Rostock Universitet peger på, at benzinbilernes udstødning kan være et endnu større sundhedsproblem, også når bilerne overholder EU’s strengeste normer.
Studiet blev publiceret i tidsskriftet Science Advances 28. maj 2025 og får ny aktualitet nu, hvor EU’s Euro 7-norm rykker tættere på. Forskerholdet undersøgte en benzinbil udstyret med partikelfilter, en såkaldt GPF, der lever op til den nuværende Euro 6d-standard.
Sunde ved motoren, giftige i luften
Forskerne førte udstødningen ind i et kammer, hvor de simulerede timers atmosfærisk ældning under kunstigt sollys og luftens naturlige oxidanter. Bagefter blev både friske og aldrede afgasser ledt hen over menneskelige lungeceller.
Resultatet var opsigtsvækkende. Den friske udstødning havde ingen målbar effekt på lungecellerne, men efter fotokemisk ældning gav de samme afgasser DNA-skader og oxidativt stress i cellerne, oplyser Helmholtz Munich om studiet.
“Vores studie viser, at vi går glip af en stor del af billedet, hvis vi ikke tager højde for, hvordan udstødningsgasserne ændrer sig, efter de har forladt bilen,” siger førsteforfatter Dr. Mathilde Delaval fra Helmholtz Munich.
Skaden skyldes ifølge forskerne nydannede sekundære aerosoler og iltede flygtige forbindelser som karbonyler, der først opstår ude i luften. Det er stoffer, som partikelfilteret aldrig får fat i, fordi de dannes udenfor bilen.
Kløft mellem test og virkelighed
Nuværende typegodkendelser måler kun det, der kommer ud af udstødningsrøret på testtidspunktet. Det er præcis der, problemet ligger, mener medforfatter Dr. Hendryk Czech fra Helmholtz Munich og Rostock Universitet.
“Der er en tydelig kløft mellem den måde, vi tester bilers emissioner på i laboratoriet, og den måde, disse emissioner opfører sig på i virkeligheden,” siger han i pressemeddelelsen.
Arbejdet blev finansieret via EU-projektet ULTRHAS og udført under det tyske internationale samarbejde aeroHEALTH, skriver Rostock Universitet. Fundene er også refereret af Phys.org, der beskriver, hvordan de aldrede afgasser gav både sekundære partikler og skadelige flygtige forbindelser.
Euro 7 skærper reglerne fra november
Timingen er ikke tilfældig. EU’s nye Euro 7-norm gælder for nye bil- og varevognstyper fra 29. november 2026 og for alle nye biler og varevogne fra 29. november 2027, oplyser den britiske bilorganisation RAC.
Ifølge RAC ændrer Euro 7 på, hvilke partikelstørrelser der tælles med i emissionerne, mens de overordnede grænseværdier stort set fastholdes. For første gang omfatter reglerne også ikke-udstødningsemissioner som partikler fra bremser og dæk, der rammer både benzin-, diesel- og elbiler.
Netop den sundhedsrisiko, som Delaval og kollegerne beskriver, den der først opstår i luften efter fotokemisk ældning, indgår derimod ikke i Euro 7-målingen. Forskerne opfordrer i studiet lovgiverne til at inddrage både primære og sekundære forureninger, hvis fremtidens normer skal spejle den luft, europæerne rent faktisk indånder.
