Sebastian Juul
En stor tysk universitetsrapport kræver et opgør med den EU-regel, der tæller elbiler som nul-udledere.
Konsekvensen kan blive dyrere elbiler i hele Europa, netop som Danmark ser statens bilprovenu skride. Rapporten er lagt frem i München og skal ramme lovgivningen inden en central EU-afstemning senere på året.
Analysen kommer fra forskningsnetværket CirculaTUM ved Technische Universität München og blev præsenteret tirsdag den 1. september 2026. Forskerne har gennemgået 19 videnskabelige studier med 47 forskellige scenarier for elbiler og fossilbiler.
Konklusionen er, at en batterielbil i gennemsnit sparer 41 procent af CO2-udslippet, når hele livscyklussen tælles med, altså fra minedrift og batteriproduktion til strøm og genanvendelse. Elbilerne klarede sig bedre i cirka 92 procent af scenarierne, men spændet gik fra 89 procent lavere udslip til 21 procent højere end for en tilsvarende benzinbil.
Nul-emission-mærket skal væk
EU’s nuværende regel måler kun det, der kommer ud af udstødningen, og derfor tælles en elbil som klimaneutral, uanset hvor stålet og batteriet er lavet. Det er den logik, forskerne vil have skrottet.
“Den største økonomiske og miljømæssige fejlstyring ligger i, at Europa-Kommissionens regulering udelukkende bygger på CO2-udslip fra udstødningen”, siger Johannes Fottner, professor ved TUM og en af rapportens forfattere.
TUM’s præsident Thomas F. Hofmann opfordrer i pressemeddelelsen både Europa-Parlamentet og Rådet til at bruge den igangværende revision af den såkaldte Automotive Package til at indføre “obligatorisk, verificeret livscyklus-rapportering”. Afstemningen om pakken er sat til den 23. november 2026.
Tre trin frem mod 2032
Forskerne foreslår en gradvis omlægning: obligatorisk livscyklus-rapportering fra 2026, kreditering efter faktisk præstation fra 2029 og bindende grænseværdier fra 2032. Selv med den nuværende plan når EU ifølge rapporten kun cirka 80 millioner ton af de 188 millioner tons CO2-reduktion, som personbilssektoren skal levere inden 2030, og forbrændingsmotorer ventes stadig at udgøre 78 procent af EU’s bilpark det år.
Rapporten har mødt kritik for ikke at være fagfællebedømt og for, at forfatterne ikke kommer fra bilindustrien selv. Selve tallene bygger dog på gennemgang af eksisterende, publiceret forskning.
Danske elbiler kører stadig næsten gratis
For danske bilkøbere kan skærpede EU-regler ende i højere listepriser, hvis producenterne skal betale for stål og batterier, der endnu ikke er CO2-frie. Sideløbende arbejder danske politikere med en helt anden gruppe af afgifter: dem, ejeren betaler.
Registreringsafgiften på elbiler er fastfrosset på 2025-niveauet i 2026, oplyser FDM, og de fleste elbiler slipper med en halvårlig ejerafgift på 460 kroner, altså 920 kroner om året. Elbiler under cirka 419.000 kroner er reelt fritaget for registreringsafgift.
Provenu-tabet er markant. Statskassen fik omkring 20 milliarder kroner i registreringsafgifter i 2019, mens tallet ifølge trafikekspert Svend Tøfting fra IDA var faldet til 7,3 milliarder kroner i 2024. Han peger på, at en elbil i dag betaler omkring 20 øre pr. kilometer i afgifter, men belaster samfundet med cirka 75 øre pr. kilometer i vejslid, ulykker og trængsel.
Løsningen kan blive en GPS-baseret kørselsafgift, hvor prisen afhænger af hvor og hvornår man kører. En hurtigt arbejdende ekspertgruppe under regeringen kigger allerede på modellen som en del af den langsigtede omlægning af bilbeskatningen.
