Jesper Bengtson
Ved samme ladestander kan prisen for præcis den samme strøm variere med over 60 procent.
Vælger du den forkerte betalingsmåde, når du lader elbilen på farten, kan regningen ende med at blive over 60 procent større, end hvis bilen ved siden af tanker fra den samme stander. Forskellen ligger ikke i strømmen, men i hvordan du betaler for den.
Fænomenet skyldes en opdeling af ladenetværket, som de fleste bilister ikke tænker over: den, der ejer og driver selve laderen (kaldet CPO), er ikke nødvendigvis den, der sælger strømmen til dig (kaldet EMP). Bruger du appen fra en tredje udbyder, kan der ligge en helt tredje pris ovenpå.
Tre betalingsveje, tre priser
Der findes typisk tre måder at betale ved en offentlig ladestander. Den første er ladekortet eller appen fra en udbyder, du har et abonnement hos. Den anden er en app eller et kort fra en tredje aktør, der har en aftale med laderens ejer. Den tredje er ad-hoc, hvor du betaler direkte ved standeren, oftest via QR-kode eller kreditkort, uden aftale i forvejen.
Ad-hoc er langt den dyreste vej. I den seneste opgørelse fra den tyske bilklub ADAC koster ad-hoc-opladning uden abonnement op til 62 procent mere end en aftalebaseret tarif uden fast månedlig betaling. Ved motorvejsladere ligger prisen på 84 eurocent (cirka 6,25 kroner) per kWh ad-hoc mod 52 eurocent (cirka 3,90 kroner) med aftale.
Store udsving mellem operatører
Prisspændet mellem selskaberne er kraftigt. Hos den tyske markedsleder EnBW koster ad-hoc-opladning 87 eurocent per kWh mod 59 eurocent med aftale, svarende til henholdsvis cirka 6,50 og 4,40 kroner. Hos EWE Go er tallene 84 og 52 eurocent. I den billige ende af ad-hoc-markedet ligger tyske Citywatt og EAM på 64 eurocent (cirka 4,80 kroner) per kWh.
Det samme mønster går igen i Danmark. Prisen på lynopladning ad-hoc svinger fra 2,78 kroner per kWh hos den billigste udbyder, EV-EL, til 5,38 kroner per kWh hos Clever, viser en oversigt fra elbiil.dk opdateret 11. september 2026. Gennemsnittet for lynopladning ligger på 3,60 kroner per kWh. En fuld opladning af 50 kWh koster dermed omkring 139 kroner ved den billigste og 269 kroner ved den dyreste stander, uden abonnement.
Sådan undgår du den dyre løsning
Rådet fra ADAC er enkelt: tjek prisen i appen, før du sætter kablet i. Ad-hoc bør reserveres til nødstilfælde, ikke til hverdagsbrug. Et abonnement eller en ladebrik hos en udbyder, der har roaming-aftaler med de netværk, du oftest bruger, kan trække prisen markant ned. Uno-X-kortet giver eksempelvis 20 øre per kWh i rabat, mens Shell Card giver 15 øre, ifølge samme opgørelse.
FDM påpeger desuden i sin prissammenligning fra 3. september 2026, at flere selskaber, herunder OK, Shell, Q8 og Circle K, hævede priserne hen over sensommeren, mens andre holdt igen. Prisbilledet ændrer sig altså løbende, og en aftale, der var billigst i foråret, behøver ikke være det nu.
En konkret måde at spare på: hjemmeopladning koster i 2026 cirka 1,50 kroner per kWh med den reducerede elafgift, og selv den dyreste hjemmelader er billigere end den billigste offentlige lynlader.
