Morten Lyhne Petersen
EU vil indføre en helt ny køretøjsklasse, der kun gælder små elbiler bygget i Europa.
Den hedder M1E og er en underklasse til den almindelige personbil-kategori M1. Idéen er enkel: gør det attraktivt for europæiske bilfabrikker at producere små, billige elbiler igen, så de kan konkurrere mod kinesiske modeller.
Målprisen ligger mellem 15.000 og 20.000 euro, svarende til cirka 112.000-149.000 kroner. EU’s industrikommissær Stéphane Séjourné har som mål, at producenterne skal bringe små biler i den prisklasse på markedet, oplyste han i et interview i november 2025.
Den formelle vedtagelse ventes midt i 2026, og reglerne træder efter planen i kraft fra starten af 2027.
Hvilke biler tæller med
For at kvalificere skal en bil være rent elektrisk og højst 4,20 meter lang. Den skal også være samlet i EU med en betydelig andel europæiske komponenter.
Modeller som Renault 5 E-Tech på 3,92 meter, Citroën ë-C3 på 4,01 meter og den kommende Volkswagen ID. Polo på 4,05 meter lever op til kravene, skriver det tyske branchemedie Autohaus.
Til gengæld falder Dacia Spring uden for, fordi den produceres i Kina. Det samme gælder Hyundai Inster fra Sydkorea. Volvo EX30 rammer heller ikke målet: med sine 4,23 meter er den tre centimeter for lang.
Supercredit-systemet er kernen i ordningen
Den reelle gulerod for bilfabrikkerne er ikke prisen i sig selv, men en mekanisme i EU’s CO2-regnskab. Hver M1E-bil produceret og solgt i EU tæller som 1,3 biler, når producenternes flåde-emissioner gøres op.
Det betyder, at en producent kan sælge én lille elbil og få det indregnet, som om der var solgt 1,3, forklarer det tyske fagmedie Ecomento. På den måde bliver det lettere at overholde CO2-kravene og samtidig lukrativt at producere små elbiler i Europa.
Kommissionen vil samtidig fastfryse de tekniske krav til M1E-biler i ti år. Det skal give producenterne stabilitet til at investere i nye platforme og europæiske leverandørkæder.
Kritik fra trafiksikkerheden
Den ti-årige fastfrysning er ikke ukontroversiel. Det europæiske trafiksikkerhedsråd ETSC, der rådgiver EU-institutionerne, har advaret om, at en så lang stilstand i sikkerhedskravene risikerer at skabe et to-delt sikkerhedssystem på de europæiske veje, fremgår det af deres briefing fra marts 2026. Bekymringen handler især om byområder, hvor fodgængere og cyklister tegner sig for en stor del af trafikdrabene.
ETSC peger på, at de fastfrosne krav kan komme til at halte bagud, efterhånden som ny teknologi som forbedret nødbremse-assistance og bedre kollisionsbeskyttelse rulles ud i øvrige nye biler.
Danske afgifter stiger netop som M1E lander
I Danmark er afgiftsgrænsen for elbiler i 2026 fastfrosset omkring 419.000 kroner i stedet for at falde til 366.000 kroner, som ellers var planlagt. Det skyldes, at bundfradraget blev justeret ned fra 165.500 kroner i 2025 til 161.300 kroner i 2026, så grænsen holdes konstant, oplyser bilejernes interesseorganisation FDM.
Fra 2027 begynder den danske elbil-afgift gradvist at stige. Det er præcis det tidspunkt, M1E-reglerne efter planen lander. Hvis EU’s tidsplan holder, kommer en bølge af nye, små elbiler i prisklassen 112.000-149.000 kroner ud på markedet, netop som danske bilkøbere kan ende med at betale mere for de dyrere modeller. Det kan flytte tyngdepunktet i det danske elbilsalg ned mod de mindre bymodeller.
Den endelige afgørelse i Bruxelles ventes i sommeren 2026, og medlemslandene har derefter mulighed for at lægge nationale fordele oveni, som lavere parkeringsafgifter eller adgang til busbaner. Hvor langt Danmark vil gå, er endnu ikke afklaret.
