Ny elbils-kampagne går amok: Elbilejere kan spare 10.000 kroner

Christian Pedersen

4 uger siden

|

14/11/2024
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Læs med, hvis du har en elbil og gerne vil spare nogle penge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Tesla har netop lanceret en ny kampagne, der kan give danske elbilsejere en markant besparelse på opladningsomkostningerne.

For at booste salget af deres populære Model Y tilbyder Tesla nu ét års gratis opladning på deres omfattende Supercharger-netværk til alle, der køber en ny Model Y.

Stigende interesse inden næste modelopdatering

Tilbuddet gælder både danske og udenlandske kunder og er en del af Teslas strategi for at få flere til at vælge Model Y, inden den opdaterede version, med kodenavnet Juniper, rammer markedet i starten af 2025.

Kampagnen er dog tidsbegrænset, da den kun gælder for køb og levering af nye og prækonfigurerede Model Y-modeller inden udgangen af 2024. Det skriver Ekstra Bladet.

Hvad kan man spare?

For en typisk dansk elbilist, der kører omkring 16.000-17.000 kilometer om året, kan den gratis opladning på Supercharger-netværket betyde en årlig besparelse på mellem 6.000 og 9.000 kroner.

Tesla har heller ikke sat nogen øvre grænse for opladningsforbruget, hvilket potentielt gør besparelsen endnu større for dem, der kører meget.

Nul procent i rente

Sammen med den gratis opladning tilbyder Tesla en attraktiv finansieringsordning, hvor kunder kan låne til bilen med nul procent rente i de første tre år.

Dette tilbud, kombineret med fri opladning, gør det særligt interessant for nye købere at investere i en Model Y inden årsskiftet.

Ikke for alle modeller

Bemærk, at tilbuddet kun gælder nye og prækonfigurerede Model Y-modeller og udelukker brugte biler.

For dem, der allerede overvejer en ny elbil, kan kampagnen være en økonomisk fordelagtig mulighed, især i lyset af Teslas konstante prisjusteringer på både biler og opladning.