TechRadar rapporterer, at Google er begyndt at teste en ny funktion i den eksperimentelle version af Chrome-browseren, der også er kendt under navnet Chrome Canary.
Her er der tale om en helt ny funktion, der vil give brugerne mulighed for at undgå uønskede meddelelser og pop-up-vinduer. Det er naturligvis en funktion, som en lang række af deres brugere er glade for, at de snart kan få adgang til.
Ifølge mediet bruger denne funktion, der indtil videre har fået navnet 'PermissionsAI', kunstig intelligens (AI) til at lære, hvordan brugerne håndterer sådanne notifikationer og uventede pop-up-vinduer.
Hvis systemet vurderer, at brugeren sandsynligvis ikke er interesseret, vil notifikationerne blive lukket automatisk. Omvendt, hvis AI'en vurderer, at meddelelsen kan være relevant, gemmer den notifikationen, så brugeren kan se den senere - og det er naturligvis også med til at træne AI'en mere.
Funktionen er endnu ikke tilgængelig for offentligheden, men eftersom den allerede er i testfasen, er det sandsynligt, at den bliver frigivet senere i år. Det er dog svært at svare på, hvornår det konkret vil være en funktion, som alle brugere kan få adgang til.
Google er blot en blandt flere producenter af browsere, der i fuld gang med at gøre brug af AI til at forbedre oplevelsen for deres brugere. Af denne grund vil dette næppe være den eneste funktion med AI, som Chrome kan blive udstyret med i løbet af dette år.
Da der er tale om en 100% gratis browser, er det ikke noget, du som bruger skal betale for. Derimod kan du blot glæde dig over, at Google hele tiden arbejder på at sikre, at du får en bedre oplevelse. Det kræver dog, at du sørger for at blive ved at opdatere din browser.