Emil Martesen
En russisk drone valgte selv sit mål og dræbte tre civile i Ukraine, uden at nogen operatør trykkede på knappen.
Angrebet fandt sted den 6. juli 2026 ved en tankstation i Zaporizjzja, hvor en dronetype ved navn Molnija ramte propantanke og dræbte den 19-årige studerende Tetiana Bubynets samt de to mænd Oleksij Svirin på 41 år og Roman Karpij på 48 år. Sagen omtales som det første dokumenterede tilfælde, hvor en fuldt autonom AI-drone har dræbt civile i krig.
Historien blev afdækket af The New York Times og bredt videre af blandt andre det uafhængige russiske medie Meduza mandag.
En billig chip valgte målet
Da ukrainske efterforskere gennemgik vraget af dronen, fandt de ingen radioantenner til fjernstyring. I stedet lå der en Nvidia Jetson Orin, en lille indbygget computer beregnet til AI-opgaver, som koster et par hundrede dollars i almindelig handel.
Modulet var ikke krypteret, og efterforskerne kunne aflæse både terrænbilleder til navigation og en liste over målkategorier, dronen var trænet til at genkende. Øverst på listen stod tankstationer og propantanke, oplyste kilder til The New York Times. Selve angrebsbeslutningen blev truffet af softwaren om bord, ikke af en menneskelig operatør.
Det var også et mønster: Ukraine har sporet den samme Nvidia-chip i mindst tre andre russiske våbentyper, blandt andet angrebsdronen V2U, en variant af Shahed-dronen og krydsermissilet S-71M Monokrom.
“Om få år lever vi i en Terminator-film”
Ukrainske militærkilder er dybt bekymrede over udviklingen. Oberst Serhij Minajev, chef for luftforsvaret i Zaporizjzja, sagde til The New York Times, at truslen rækker langt ud over Ukraine.
“Det er en risiko for hele verden. Om få år lever vi i en Terminator-film,” lød hans vurdering.
Han pegede samtidig på, at Rusland bruger krigen som testlaboratorium: “De træner teknologien. AI er godt, men endnu ikke perfekt. De leder efter fejlene og retter dem.” Vadym Kusjnikov, droneekspert ved Kharkiv Aviation Institute, beskrev Molnija-dronen som et præprogrammeret værktøj, der er trænet i virtuel virkelighed til at spore bestemte objekter.
Ifølge det ukrainske efterretningsarbejde har russiske styrker afprøvet fuldt autonome AI-droner over Zaporizjzja siden maj.
Nvidia: Vi sælger ikke til Rusland
Fundet af Nvidias hardware i et russisk våben er en potentiel eksportkontrol-sag. Selskabet, der er verdens mest værdifulde producent af AI-chips, afviser at levere til Rusland, men erkender at kunne miste sporet af sine produkter efter salg.
“Vores Jetson Orin-moduler er forbrugerprodukter, der sælges til studerende, udviklere og startups til en bred vifte af nyttige anvendelser. Selv om vi ikke kan spore produkter efter salget, vil vi tage passende skridt, hvis vi konstaterer, at en kunde overtræder USA’s eksportkontrol,” oplyste Nvidia i en skriftlig kommentar.
Det pågældende kredsløbskort bar ifølge samme kilde stemplet “Made in China”, og modulerne når efter alt at dømme frem til den russiske hær via mellemhandlere og gråmarkeder. Nvidia peger på, at Jetson-modulerne ikke er udviklet til militær brug, men til robotter, kameraer og mindre AI-systemer.
Et vendepunkt for autonome våben
Sagen giver ny brændstof til debatten om, hvor grænsen skal gå for autonome våben. FN har i årevis diskuteret et forbud mod såkaldte dødbringende autonome våbensystemer, uden at der er indgået en bindende aftale.
I Europa arbejder både NATO-lande og EU-institutioner med at fastlægge etiske og retlige rammer for AI i militært brug, og hændelsen i Zaporizjzja er den første, hvor en fuldt selvstyrende AI-drone kan knyttes direkte til civile drab i en konventionel krig.
