Jesper Bengtson
Fra 1. august har 19 hollandske kommuner ladepladser hvor benzinbiler også må stå gratis.
Bag den umiddelbart bagvendte regel ligger et helt konkret problem: den skiltning der forbeholder pladsen elbiler, kræver en formel trafikafgørelse, som naboer kan klage over. Det er skiltet, ikke selve laderen, der forsinker udrulningen i månedsvis.
Derfor har operatøren Vattenfall InCharge og de 19 kommuner i provinserne Nord-Brabant og Limburg sat en pilot i gang med 150 ladepunkter uden reserveret parkering, hvor en benzin- eller dieselbil kan holde uden risiko for bøde. Yderligere 150 helt almindelige ladepunkter med reserveret plads sættes op parallelt og fungerer som kontrolgruppe.
Skiltet, ikke laderen, er flaskehalsen
I Holland kræver det et såkaldt verkeersbesluit at reservere en offentlig parkeringsplads til elbiler. Afgørelsen skal offentliggøres, og naboer kan gøre indsigelse, hvilket kan udskyde ibrugtagningen i månedsvis, selvom selve laderen kan installeres på få timer.
Ved at droppe reservationen bliver ladepunktet reguleret som et hvilket som helst gadeinventar, og hele godkendelsestrinnet forsvinder. Pladserne markeres i stedet enten med et tilpasset trafikskilt eller med afmærkning i asfalten, som viser at man kan lade her, uden at det udelukker andre biler.
Ideen bag piloten er, at kommunerne dermed kan få opstillet flere ladepunkter hurtigere, og at brugen i praksis fortsat vil være domineret af elbilister, fordi det er dem der har brug for stikket.
Adfærdsundersøgelse taler for deling
Vattenfall har underbygget forsøget med en spørgeundersøgelse blandt bilister, som viser mindre modvilje end forventet. Over halvdelen af elbil-ejerne mener, at der er for få ladepladser, mens kun 16 procent af benzin- og dieselbilisterne oplever ladenettet som overdimensioneret, oplyser Vattenfall om undersøgelsen.
Cirka fire ud af ti bilister med benzin- eller dieselbil er ifølge samme undersøgelse villige til at flytte sig fra en ladeplads, hvis en elbilist har brug for at lade, mens omkring halvdelen af elbil-ejerne omvendt siger, at de selv holder pladserne fri, når de ikke lader.
Til sammenligning koster det ellers 130 euro (cirka 970 kroner) i bøde plus 9 euro (cirka 67 kroner) i administrationsgebyr at parkere en ikke-ladende bil på en reserveret ladeplads i Holland, skriver Omroep Brabant. I pilot-kommunerne bortfalder den risiko på de 150 delte pladser.
Pilot skal vise, om modellen kan skaleres
De 19 deltagende kommuner spænder fra Tilburg og Bergen op Zoom til mindre steder som Baarle-Nassau, Weert og Vught. Ladepunkterne sættes op mellem august 2026 og januar 2027, hvorefter de bliver overvåget i flere måneder for at måle belægning, tilgængelighed, klager og indsigelser, oplyser Provincie Noord-Brabant.
Alied Wessels Boer, direktør for Vattenfall InCharge, kalder det en søgen efter smartere brug af det knappe byrum, mens Bas Maes, energiansvarlig i provinsen Nord-Brabant, siger at piloten skal vise, om kommunerne kan realisere ladepunkter hurtigere og samtidig håndtere den eksisterende parkeringstrængsel varsomt.
Bag den hollandske model ligger et pres, som også rammer resten af Europa: EU har vedtaget, at der skal være lynladere for hver 60. kilometer motorvej, men i byerne er det ofte den kommunale sagsbehandling og pladsmangel, der bremser opsætningen af de langsommere gadeladere.
Beviser piloten sig, kan modellen med delte ladepladser blive et forbillede for andre europæiske lande, hvor tunge godkendelsesprocedurer forsinker udrulningen. Konklusionen ventes tidligst i løbet af 2027, når overvågningen af de 300 ladepunkter er afsluttet.
