Dyrere at tanke skal give de fattigste en elbil: Hollandsk forslag deler vandene

Tre forskere fra det hollandske forskningsinstitut TNO foreslår at afskaffe den nedsatte brændstofafgift og bruge pengene på en social leasing-ordning, der skal give de fattigste hollandske husstande adgang til en elbil.

Forslaget er publiceret i det økonomiske tidsskrift ESB og har allerede sat gang i en heftig debat om, hvem der reelt bærer regningen for den grønne omstilling.

Ifølge analysen fra Peter Mulder, Rens van Tilburg og Reinier Sterkenburg koster den midlertidige rabat på brændstofafgifter, som Holland har haft siden 2022, statskassen omkring 1,7 milliarder euro (cirka 12,7 milliarder kroner) om året.

Problemet ifølge økonomerne er, at kun cirka 7 procent af den rabat lander hos de laveste indkomstgrupper. Hovedparten går til husstande med højere indkomster, der kører mere.

Fransk model som forbillede

I stedet foreslår forskerne at genindføre den planlagte afgiftsstigning og bruge en del af provenuet på en leasing-ordning målrettet husstande, der tjener op til 130 procent af det sociale minimum og kører mindst 8.000 kilometer om året.

Med et tilskud på 7.000 euro (cirka 52.000 kroner) per bil kan omkring 160.000 sårbare husstande få en elbil for en fast, lav månedlig pris. Den samlede regning lander på cirka 1,1 milliarder euro (cirka 8,2 milliarder kroner) årligt.

Skabelonen er hentet i Frankrig, hvor en tilsvarende ordning har været i drift siden 2024. Ifølge den europæiske overvågningsplatform for alternative brændstoffer er den franske leasing-pris kappet ved 200 euro om måneden inklusive moms, og de billigste modeller ligger under 140 euro.

Den franske stat dækker op til 27 procent af bilens pris, dog maksimalt 7.000 euro. Ordningen har allerede leveret elbiler til titusindvis af franske husstande i første runde og ramte sit mål på 50.000 biler i den anden runde tidligere i år.

Debatten om regningen

Kernen i forslaget er en klar omfordeling: væk fra brede afgiftsrabatter, der tilgodeser alle bilister, og over mod målrettet støtte til dem, der har svært ved at klare stigende energipriser.

Forskerne argumenterer for, at en bred brændstofrabat er en dyr og upræcis måde at hjælpe de mest udsatte, fordi de tunge kørere med høje indkomster får langt størstedelen af pengene.

Kritikere peger dog på, at forslaget reelt vil gøre det dyrere at tanke for alle andre, herunder middelklasse-husstande, der ikke opfylder indkomstkriterierne, men stadig er afhængige af en benzinbil til pendling.

Debatten i Holland handler ikke om, hvorvidt omstillingen skal betales, men om hvem der skal betale.