Jesper Bengtson
En hjemmeoplader kan koste alt fra få tusind til langt over 20.000 kroner, og forskellen ligger sjældent i selve boksen.
De fleste danskere med en ny elbil regner ekstra kilometer i pengepungen, men glemmer regningen fra elinstallatøren. Og det er ofte netop dér, den samlede pris ryger op i et helt andet leje, end wallboxen på hylden lover.
Selve ladeboksen kan i dag købes fra omkring 2.000 kroner for de simpleste modeller, mens en kraftigere 22 kW-model typisk ligger på 5.000-12.000 kroner. Prisen afhænger både af effekt, mærke, om der følger en serviceaftale med, og om du kan nøjes med at leje frem for at eje.
Installationen skal til gengæld udføres af en autoriseret elinstallatør. Det er ikke en anbefaling, men et lovkrav, som elsikkerhedsreglerne håndhæver, fordi ladeboksen kræver egen gruppe i tavlen, korrekt HPFI-relæ og en kabeldimensionering, som er beregnet til den høje last.
Sådan ryger regningen i vejret
Selve arbejdet tager typisk mellem tre og fem timer, og en simpel montering på ydervæggen få meter fra tavlen kan holde installationen på 3.000-5.000 kroner. Men de fleste huse ligner ikke det ideelle scenarie.
Skal kablet i jorden ud til en carport eller et udhus, koster fem meter gravearbejde og kabel typisk omkring 4.500 kroner oven i de øvrige udgifter, oplyser FDM i sin ladeboks-guide. Skal der bankes jordspyd i, kommer der yderligere cirka 1.500 kroner på regningen, og det er nødvendigt i omkring hvert femte hjem.
Er den eksisterende gruppetavle for lille eller for gammel, bliver det for alvor dyrt. En ny gruppetavle koster omkring 2.000 kroner, mens en decideret udvidelse med ekstra tavle løber op i 3.000-6.000 kroner. I komplicerede huse er en samlet regning på 15.000-20.000 kroner ikke usædvanlig.
De nye 2026-regler ændrer regnestykket
Der er også nyt at holde øje med på driftssiden. Elafgiften er fra 1. januar 2026 sænket fra 90 øre til 1 øre pr. kWh, hvilket betyder, at alle husholdninger nu kører på den lave sats, uanset om man har en serviceaftale med en ladeoperatør eller ej.
Til gengæld er den refusionsordning, mange elbilejere har vænnet sig til, i praksis udfaset for almindelige husstande. Ifølge Skattestyrelsens vejledning gælder refusion fra 2026 kun for husstande, der både har vedvarende energi, fx solceller, og en ladestander. Den ordning løber til 31. december 2030.
For dem uden solceller er regnestykket enkelt: den lave elafgift gør de månedlige serviceaftaler mindre attraktive, og en billigere ladeboks uden abonnement kan pludselig være det bedste valg.
Sådan holder du prisen nede
Før du underskriver en aftale, er der især tre ting, du bør spørge din elinstallatør om: hvor langt kablet skal føres, om din nuværende tavle kan trække lasten, og om du reelt har brug for en 22 kW-boks, når din bil måske kun kan tage 11 kW.
Prisen på selve installationen kan svinge tusindvis af kroner mellem elinstallatører, så det er værd at indhente to eller tre tilbud. Og har du solceller i forvejen, bør du undersøge de nye kombinerede løsninger, hvor refusionsordningen stadig kan give en fordel de kommende år.
