Renaults chef kræver 10 års pause i EU-bilregler: Priserne skal ned før salget kan stige

Kravet kommer samtidig med, at han insisterer på, at europæisk bilindustri stadig kan vinde kampen mod de kinesiske producenter. Det er et politisk sprængstof med direkte konsekvenser for det danske elbilsalg, hvor snart hver femte bil på vejene er elektrisk.

François Provost, der tiltrådte som topchef for Renault Group i sommeren 2025, har taget den offensive linje over for EU. Til bilmagasinet Autocar afviser han pure, at den europæiske bilindustri er ved at tabe. “We are not losers,” lyder hans budskab, som på dansk kan gengives som at europæerne ikke er tabere i det globale bilopgør.

Samtidig kræver han, at EU-Kommissionen sætter alt nyt regelarbejde på pause. Ved Financial Times-konferencen Future of the Car i London i maj 2026 foreslog Provost direkte, at EU skulle indføre en tiårig frysning af nye bilregler.

“Vores ingeniører kæmper med en tsunami af regler fra Europa,” sagde han ifølge referatet fra konferencen. Løsningen ligger for ham et helt andet sted end i endnu strengere krav: “Frys reglerne i 10 år, så kan vi fokusere på prisen og på elektrificering.”

Priserne skal falde før salget

Provost mener, at hele diskussionen om elbilkvoter og udfasningsmål er skudt ved siden af. Problemet er, at bilerne er for dyre, ikke at bilproducenterne mangler pisken.

“Elbilpriserne er lige nu alt for høje for folk, og det betyder faktisk, at vi udleder mere CO2, end vi behøver,” udtalte han til den europæiske mobilitetsavis newmobility.news i efteråret 2025.

Efter hans mening skal politikerne sænke omkostningerne i stedet for at skrue op for kravene: “Det, der er brug for, er mindre regulering, som ville gøre bilpriserne mere overkommelige.” Han peger på, at ansvaret for at få elbilmarkedet til at vokse ikke kan lægges alene på bilproducenterne. Ladeinfrastruktur og elpriser i hele Europa spiller en lige så stor rolle.

Kinesisk pres i baggrunden

Baggrunden for Provosts udmelding er, at kinesiske mærker på rekordtid har erobret en stor bid af det europæiske marked. I årets første fire måneder stod kinesiske producenter for omkring seks procent af alle nye biler solgt i EU, næsten det dobbelte af niveauet i samme periode året før.

BYD alene mere end fordoblede sit salg med en stigning på 152,9 procent til over 71.850 biler. Chery voksede med 267,1 procent, og Leapmotor med hele 558,8 procent. Det er den udvikling, Provost frygter kan knække de europæiske producenter, hvis Bruxelles fortsætter med nye regler oveni.

Dansk elbilmarked hænger i EU-tråden

Kravet fra Renault-chefen rammer et ømt punkt i dansk klimapolitik. Elbiler udgør allerede en betydelig del af den danske vognpark. Ved udgangen af januar 2026 var 19,1 procent af alle personbiler i Danmark rene elbiler, svarende til 556.400 køretøjer, oplyser Danmarks Statistik i sin nyeste opgørelse over bilbestanden. Blandt de helt nye biler er andelen langt højere.

Den udvikling er tæt forbundet med EU-lovgivningen. De skærpede CO2-krav for bilproducenter, der gradvist tvinger flere elbiler ud i modelprogrammerne, er en central drivkraft for udbuddet af elbiler i Danmark. Hvis EU sætter regelarbejdet på pause i et årti, som Provost foreslår, vil producenterne have færre lovkrav der presser dem til at prioritere elbiler over benzin- og dieselmodeller.

Samtidig er en pause i lovgivningen ikke ensbetydende med lavere priser fra den ene dag til den anden. Selv om Provost argumenterer for, at færre regler vil gøre elbilerne billigere, er der intet der garanterer, at gevinsten når helt ud til den danske forbruger. De danske afgifter er nationale, og prisen på en Renault 5 eller en Twingo på det danske marked afhænger både af producentens listepris og af hvilket afgiftssystem der gælder.

Fra fransk drøm til europæisk brudflade

Provost tiltrådte som CEO for Renault Group i sommeren 2025 efter en lang karriere internt i koncernen. Han har fra starten lagt en linje, der samtidig er offensiv over for konkurrenterne og konfrontatorisk over for lovgiverne i Bruxelles.

Hans forslag om en tiårig regulatorisk frysning har ingen umiddelbar politisk medvind i EU-systemet, hvor Kommissionen tværtimod arbejder videre med både revision af 2035-forbuddet mod nye benzin- og dieselbiler og en pakke af nye krav til alt fra sikkerhed til datastyring. Men det signal, Provost sender, er tydeligt nok. Europas bilindustri kan ikke bære flere lag af regler oveni det pres, den allerede er under.

Om Bruxelles lytter, står tilbage at se. Renault-chefen har i hvert fald selv trukket en klar linje i sandet.